Summit Entertainment har frigivet den første teaser-trailer til deres kommende scifi-film “Knowing”, der er instrueret og skrevet af Alex Proyas, der tidligere har stået bag “Dark City”, “I, Robot” og “The Crow”.
Teaser-traileren til filmen, der har Nicolas Cage i hovedrollen, kan ses online hos IGN Movies.
I “Knowing” spiller Cage rollen som professor Ted Myles, som kommer i besiddelse af et kryptisk stykke papir, som blev skrevet af en mystisk skolepige og gravet ned i en tidskapsel som en del af et skoleeksperiment i 1958. På sedlen med tilsyneladende tilfældige tal gør Myles en skrækindjagede opdagelse. I afkodet tilstand angiver tallene de nøjagtige datoer, dødstal og koordinater for samtlige kæmpekatastrofer gennem de sidste 50 år.
Da han yderligere afkoder beskeden, går det op for ham, at dokumentet også forudsiger tre forestående begivenheder – hvoraf den sidste indikerer en verdensomspændende katastrofe og tilsyneladende involverer ham og hans søn. Da autoriteterne nægter at høre på hans advarsler, må Myles egenhændigt sætte sig i et kapløb med tiden for at forsøge at forhindre, at tragedierne finder sted.
“Knowing” får amerikansk premiere til marts næste år.
#1 Patriarch 16 år siden
#2 filmz-mcclane 16 år siden
#3 filmz-morpheus75 16 år siden
#4 krille 16 år siden
#5 Saenjaina 16 år siden
#6 Slettet Bruger [3892916710] 16 år siden
Men det ser da ud til at kunne være en god film, og måske faktisk rigtig god, hvis den går hen og ender med at netop fordi Ted Myles forsøger at ændre noget, så er dette medvirkende til at få forudsigelsen til at ske og dermed ender med at han dør.
:-)
#7 KOROR 16 år siden
#8 Bohemian 16 år siden
#9 loki 16 år siden
Det kunne jo lige pludselig blive en interessant og provokerende film - dvs. så længe katastofen ikke er lavet på samme måde som The Happening...