JoBlo.com kan fremvise, hvad der angiveligt er den første teaser-trailer til “The Host 2”, opfølgeren til den succesfulde koreanske monsterfilm “The Host” fra 2006.

Filmen er en prequel til originalfilmen om det muterede menneskeædende monster fra Hanfloden og udspiller sig i 2003, hvor genopbygningen af vandløbet Cheonggyecheon – som tidligere blev overdækket med beton for at give plads til veje og infrastruktur – var på sit tidlige stadie. Dette vandløb løber gennem Seouls centrum og ud i floden Han.

De centrale figurer i filmen er vejarbejdere, politifolk og andre håndværkere fra byggepladsen – og så naturligvis monstrene fra undergrunden. I denne film er der nemlig flere af slagsen.

Filmen vil dække handlingen fra den korte prolog i “The Host”, og indtil den første film reelt starter. Den nye film om monsterangrebet er denne gang instrueret af Ning Hao.

Den originale film – der bl.a. trak på elementer fra science fiction, gysere og familiedramaer – viste sig at blive et kæmpehit og blev i sit hjemland set af mere end 10 mio. biografgængere på tre uger.

[UPDATE: Traileren er ikke fra “The Host”, men en reklame fra et fransk energiselskab]



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Morpheus 16 år siden

Jeg synes godt nok den første var en lidt tynd kop the. Helt klart ikke så stor en monsterfilm, som de beskrev den som.
Gravatar

#2 distraet 16 år siden

Traileren er falsk - videoen stammer fra en fransk reklame for et energiselskab.
Gravatar

#3 icetea 16 år siden

#1 Ganske enig
Gravatar

#4 filmz-NIO 16 år siden

Hahaha.. fedt nok :-P Jeg syntes faktisk, at den fungerede okay som trailer for the host 2. Omend lidt "minimalistisk" i forhold til de fleste andre trailers til film af denne type.. men det kunne jeg faktisk godt lide.

Skriv ny kommentar: