Selvom den seneste genindspilning kun har mindre end fem år på bagen, planlægger Weinstein Company og Dimension Films endnu en gang at lave en ny filmfortolkning af “The Amityville Horror”.
Andrew Douglas stod for instruktionen på genindspilningen fra 2005, der havde Ryan Reynolds i hovedrollen. Angiveligt skulle der allerede være udset en instruktør til at stå bag den nye udgave om det hjemsøgte hus.
Den oprindelige film fra 1979, der på dansk bar titlen “Huset Gud glemte”, følger et nygift ægtepar, som flytter ind i et hus, hvor et mord blev begået. Deres drømmehjem bliver derpå langsomt til et mareridt, da de begynder at opleve mystiske manifestationer i det store hus.
Originalfilmen blev baseret på bogen “The Amityville Horror – A True Story”, hvor både film og bog blev solgt under påskud af at være baseret på virkelige hændelser. Filmudgaven blev fulgt op af en lang række fortsættelser.
#11 Kiksmann 15 år siden
Syntes bedst om de 2 første, samt remaken hører til i den bedre ende. Men ligefrem et remake af et remake ???
#12 lasse78 15 år siden