Danskerne har været vilde med Stieg Larssons “Millennium”-trilogi – både i bogform og i biografen, hvor de tre film i trilogien med weekendens omsætning nu er tæt på at have solgt to millioner billetter herhjemme. Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.
I alt 132.000 danskere har indtil nu set den tredje og sidste “Millennium”-film, “Luftkastellet der blev sprængt”, og det sender den ligesom de to forrige film direkte ind på en førsteplads på filmhitlisten.
Med weekendens premiere er interessen fornyet for seriens to første film, “Mænd der hader kvinder” og “Pigen der legede med ilden”, som stadig sælger billetter i flere danske biografer. De har foreløbig henholdsvis solgt tæt på 988.000 og godt 796.000 billetter i Danmark.
I løbet af de næste to uger forventer Nordisk Film at kunne byde velkommen til gæst nummer 2.000.000. Dermed vil “Millennium”-serien være helt oppe i kategori med nyere tids allerstørste filmserier som “Harry Potter”- og “Ringenes herre”-filmene.
Se også: Anmelderne om “Luftkastellet der blev sprængt”: Skulle være gemt til tv.
#1 filmz-Sichlau 15 år siden
#2 Riqon 15 år siden
#3 filmz-Bruce 15 år siden
#4 fjols 15 år siden
Meget bedre end meget af det bras Hollywood leverer og 1'eren er da også på min top 5 over film fra i år.