Den japanske instruktør Mamoru Oshii, der stod bag anime-klassikerne som “Ghost in the Shell” og dens opfølger, “Innocence”, har annonceret, at hans næste anime-projekt bliver den futuristiske gladiatorhistorie “The Sky Crawlers”.
Filmen, som vil bygge over scifi-romanerne af Hiroshi Mori, vil blive produceret af Production I.G, der også stod bag bl.a. “Ghost in the Shell”, i samarbejde med NTV, hvor Warner Bros. vil stå for distributionen i Japan.
“The Sky Crawlers” vil omhandle en gruppe japanske teenagere, der er fanget i bestandig ungdom og trænet siden fødslen til at kæmpe i krige, der egentlig fungerer som en slags underholdning.
Oshii kan fortælle, at projektet ikke vil dvæle nær så meget ved filosofiske betragtninger omkring menneskets fremtid, som det har været tilfældet med “Ghost in the Shell” og “Innocence”. I stedet ønsker han, at den nye film bliver en kærlighedshistorie og tilføjer: ”Jeg tror, det vil blive et vendepunkt for mig.”
Filmen, som vil benytte sig af 3D-animation til luftkampene og andre scener, er sat til at få premiere i 2008.
[Update: En tidlig teaser-trailer med filmens logo er gået online på projektets officielle hjemmeside.]
#1 filmz-Trenox 17 år siden
Bring it on!
#2 PredatorX 17 år siden