Tv-serien “The Walking Dead” debuterede tilbage i 2010 med en første sæson, der bestod af blot seks afsnit. Showet blev dog en gigantisk succes og er nu en af USA’s mest populære serier. Grundet dette har tv-kanalen AMC nu besluttet sig for, at en spin-off-serie skal se dagens lys.
Læs Filmz’ BD-anmeldelse af “The Walking Dead” sæson 1.
Den nye “The Walking Dead”-serie kommer i modsætning til originalserien ikke til at være baseret på Robert Kirkmans tegneserier, men får derimod et helt og holdent originalt plot, hvilket glæder Kirkman, som udtaler, at han er spændt på at skabe et nyt hjørne af universet.
Det er på nuværende tidspunkt planen, at den endnu unavngivne serie skal være klar til at ramme tv-skærmen i løbet af 2015. Det er endnu så tidligt i udviklingen, at hverken skuespillere eller plot på nogen som helst måde er på plads. Det er ligeledes uvist, om serien vil have nogen forbindelse til den nuværende “The Walking Dead”-serie, udover at den vil foregå i samme univers.
#11 McPeter 11 år siden
#12 evermind 11 år siden
Og jeg synes i øvrigt, 1. sæson af The Walking Dead var god, 2. sæson fed og 3. sæson bedre endnu! :D