Søndag havde første afsnit af zombie-serien “The Walking Dead” tv-premiere i USA, og afsnittet var ikke blot tv-kanalen AMC’s mest sete afsnit af nogen tv-serie nogensinde – det var også det mest sete afsnit af alle nye serier på kabel-tv overhovedet i denne sæson.

Se også: Seriesøndag – bag om “The Walking Dead”.

Hele 5,3 millioner seere fulgte således med i første afsnit af serien, der er baseret på tegneserien af samme navn og handler om, hvordan Jorden ser ud og fungerer, efter der har været en zombie-apokalypse.

I den nye verden følger man en lille gruppe overlevende, der er ledet af Rick Grimes – en politimand, der leder efter sin forsvundne familie, som han er overbevist om stadig er i live.

Se også: Trailer til zombieserien “The Walking Dead”.



Vis kommentarer (45)
Gravatar

#31 steadi07 13 år siden

#22 - Politiken har spurgt en advokat om netop lovligheden i en amerikansk iTunes-konto. Svaret var, at der ikke er noget ulovligt i det. Man "snyder" den danske stat for nogle afgifter, men det er firmaets ansvar at afregne disse, ikke forbrugerens.

Husk dog at vælge bopæl i en stat som ikke lægger moms på elektroniske indkøb. Jeg mener, at bl.a. Nevada er fri for sådan en told.
Gravatar

#32 Kruse 13 år siden

#31: Tak for info :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#33 Kaversmed 13 år siden

Super fedt afsnit og dejligt at se zombier der ikke har CGI-kødsår for en gangs skyld. Gode gammeldaws make-up zombier. =)

Btw. for Jer der har set afsnittet..

Lagde I mærke til Jim Carreys cameo? (zombien der sidder i bussen) =D Jeg skreg af grin!
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#34 Kaversmed 13 år siden

Har lige læst mig frem til at det faktisk ikke er Jim Carrey, men hold da kæft han ligner meget! =D ]http://cache-02.gawkerassets.com/assets/images/8/2010/06/hero-male-400.jpg
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#35 jesper p. 13 år siden

Jeg har slugt de første to bøger af tegneserien råt, og er godt i gang med nummer tre, samtidig med, jeg ser episode ét af serien igen og igen. Det er et højest anbefalelsesværdigt univers. Bliver fedt at følge!
http://sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#36 Tommy Kristensen 13 år siden

#31: Det link vil jeg gerne se :)

Det kan umuligt være rigtigt... Jeg benytter mig selv af den amerikanske iTunes - så det er bestemt ikke for at være hellig.

Som jeg ser det, så må advokaten da havde overset, at når man indgår bruger-aftalen for iTunes, så accepterer man følgende: "The Services are available to you only in the United States, its territories, and possessions. You agree not to use or attempt to use the Services from outside these locations. Apple may use technologies to verify your compliance."

Dertil kommer en stribe andre aftaler man ligeledes bryder (f.eks må giftcards købt i USA kun indløses i USA). Det er muligt, at man så kan anfægte om EULA'en også gælder i Danmark - men det skal vel så anfægtes i retten?

Normalt er det vel heller ikke helt lovligt, at man "svindler" med postadresser i Danmark?

Sidste men ikke mindst. Så er rettighedshaverne jo ikke den samme. Så fordi, du sidder og suger "Desperat Housewifes" ned fra USA - og pengene ryger direkte i lommen på den amerikanske rettighedshaver... Så er der jo folk/virksomheder i andre lande, der har betalt for at få netop disse rettigheder (tv, web, stream, demand osv) for deres pågældende land - i forventning om kunne skabe sig en levevej på det.

Så pengene ryger bestemt ikke samme sted hen :)

EDIT/RETTELSE:

Nu faldt jeg så selv over politikens artikel - og der står jo ikke at det er lovligt. Der står at SKAT vurderer, at man ikke bryder danske moms- og skatteregler ved købet. Da det er Apple ansvar som sælger, at der er styr på det.

Men der står da at det er et brud på ophavsretten - ikke mindst fordi man handler i "ond tro" ved både at fuske med adresser, og ikke mindst "overse" reglerne udstukket i EULA'en.
Gravatar

#38 Tommy Kristensen 13 år siden

Som jeg har tilføjet i #36:

"Nu faldt jeg så selv over politikens artikel - og der står jo ikke at det er lovligt. Der står at SKAT vurderer, at man ikke bryder danske moms- og skatteregler ved købet. Da det er Apple ansvar som sælger, at der er styr på det.

Men der står da at det er et brud på ophavsretten - ikke mindst fordi man handler i "ond tro" ved både at fuske med adresser, og ikke mindst "overse" reglerne udstukket i EULA'en."'

Og ikke mindst, at der IKKE er taget højde for at rettighedshavere IKKE er det samme :)

Så du snyder da godt nok ikke i SKAT, men man bliver da som udgangspunkt ikke mindre piratkopist... Måske en dummere piratkopist (mig selv inkl.) da man jo har forbrudt sig på samme regler som ved "alm. piratkopiering - og så endda betalt for det :)
Gravatar

#39 elwood 13 år siden

da man jo har forbrudt sig på samme regler som ved "alm. piratkopiering - og så endda betalt for det

Pirater anno 2010 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#40 Tommy Kristensen 13 år siden

#39: Ja, man betaler de forkerte, og bryder loven - pirater anno 2010 er åbenbart ikke de skarpeste. Jean Lafitte ville rotere i sin grav :)

Skriv ny kommentar: