Thomas Vinderbergs filmatisering af Jonas T. Bengtssons roman “Submarino” får international distribution, efter at produktionsselskabet Nimbus Film har indgået en aftale med selskabet Match Factory, der også står for den internationale markedsføring af Ole Christian Madsens “Flammen og Citronen”. Det skriver Politiken.dk.

“Submarino”, der blev udgivet som roman i 2007, handler om to brødre, der på hver deres måde prøver at flygte fra fortiden. Lillebroren Nick bor på et pensionat i Nordvest. Hans dage går med stærke øl, vægtløftning og blowjobs hos Sofie, der bor i værelset overfor. Det er en tilværelse, Nick har fundet sig tilrette med.

Nicks storebror er alenefar og narkoman. Han prøver at få livet til at hænge sammen for sin lille søn, Martin, hvilket går nogenlunde, selvom det er svært, når man er afhængig af heroin. De to brødre lever hver for sig og har – ud over et fælles traume i barndommen – intet at gøre med hinanden. Da storebroren arver penge, ændrer livet sig drastisk for dem begge.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Highland Park 15 år siden

Det lyder som lige en (stærk) historie for Vinterberg (det nære, det private samt afstanden i familien). Jeg tør godt glæde mig. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: