To nye klip fra “Starwars”-dramakomedien “Fanboys”, om en gruppe af fans af George Lucas’ stjernekrigssaga, er blevet lagt online og kan ses her.
I det ene klip, som går under titlen “Life Inside the Big House”, er drengene blevet smidt en tur i spjældet, hvor de i løbet af klippet når både at blive fodret, gå på toilettet og komme ud igen.
I det andet klip, “Something for the Ride”, får drengene hjælp fra William Shatner, der dukker op i en cameo.
“Fanboys” foregår i 1998 og omhandler en gruppe unge hardcore “Star Wars”-fans fra Midtvesten, der er fast besluttet på at tage deres kræftsyge ven med på en tur til Skywalker Ranch, så han kan se den endnu ikke udgivne “Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende” i de perfekte omgivelser, inden han dør – og det om de så skal stjæle en kopi af filmen…
Kyle Mann får sin instruktørdebut på “Fanboys”, hvori bl.a. Dan Fogler, Kristin Bell, Jay Baruchel og Jaime King medvirker.
Desuden kan gamle “Star Wars”-kendinge som Carrie Fisher, Ray Park og Billy Dee Williams opleves i cameo-roller. “Fanboys” får amerikansk premiere 6. februar.
#1 Wrangque 15 år siden
#2 Chrisenry 15 år siden
#3 filmzkim 15 år siden