Traileren til den danske instruktør Jonas Elmers første film i USA kan nu ses online her.

Elmer har tidligere stået bag de danske film “Let’s Get Lost”, “Monas verden” og “Nynne”.

Filmen handler om den succesfulde forretningskvinde Lucy Hill (Renée Zellweger), der lever et materialistisk liv i storbyen Miami. Hun sendes på en forretningsrejse til en lille by i det snefyldte Minnesota, hvor lokalbefolkningen er en anelse anderledes end i Miami – men det er måske lige det, Lucy leder efter?

J.K. Simmons, Frances Conroy, Rashida Jones, Siobhan Fallon og Nathan Fillion medvirker også i den romantiske komedie.

“New in Town” har premiere engang i 2009.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 moulder666 16 år siden

Har de ikke allerede lavet en serie over det koncept inden for de sidste par år?
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#2 Lard Hanson 16 år siden

#1 - Jo, men who cares? Der er jo ingen der ser dem alligevel :b

Skriv ny kommentar: