Traileren til den kommende slåskampfilm “Fighting”, der har Channing Tatum (“Step Up”) i hovedrollen, er blevet udsendt af Rogue Pictures og kan ses her.
Filmen er sat i New York City, hvor den unge Sean Arthur (Tatum) bliver introduceret for organiseret undergrundsgadekamp af en erfaren herre inden for feltet, der bliver Seans manager, spillet af Terrence Howard (“Iron Man”). Sean stiger hurtigt i graderne, da han har et stort talent for at uddele hårdtslående knytnæver, og kampene viser sig at være en yderst indbringende affære.
Filmen er instrueret af Dito Montiel, der i 2006 fik sin instruktørdebut med den selvbiografiske “A Guide to Reconizing Your Saints”, der havde Shia LaBeouf og Robert Downey Jr. i den todelte hovedrolle som Dito selv. Tatum havde desuden også en rolle i filmen.
“Fighting” får amerikansk biografpremiere 24. april.
#1 inflector 15 år siden