TwitchFilm kan præsentere en helt ny trailer til anime-projektet “The Sky Crawlers”, der er instrueret af japanske Mamoru Oshii, som tidligere stod bag det hyldede cyberpunk-epos “Ghost in the Shell”
“The Sky Crawlers” er en futuristisk gladiatorhistorie, der omhandler en gruppe japanske teenagere, der er fanget i bestandig ungdom og trænet siden fødslen til at kæmpe i luftkrige, der egentlig fungerer som en slags underholdning.
Filmen, som bygger over scifi-romanerne af Hiroshi Mori, er produceret af animationsgiganten Production I.G (“Ghost in the Shell”, “Blood the Last Vampire”), i samarbejde med NTV, hvor Warner Bros. vil stå for distributionen i Japan.
Oshii har tidligere udtalt, at projektet primært vil blive en kærlighedshistorie, og at der ikke vil blive dvælet nær så meget ved filosofiske betragtninger omkring menneskets fremtid, som det har været tilfældet med “Ghost in the Shell” og dens efterfølger, “Innocence”.
Blandt stemmer til filmen finder man bl.a. Rinko Kikuchi (“Babel”), Ryo Kase (“Letters From Iwo Jima”) og Chiaki Kuriyama (“Battle Royale”, “Kill Bill”).
#1 Dragon_Claw 16 år siden
Og det ser ud til at det også lykkedes for ham i dette tilfælde (hurtig bedømt ud fra traileren).