Sony Pictures har lanceret den første trailer til “Underworld: Rise of the Lycans”, det kommende tredje filmkapitel i den actionfyldte fortælling om striden mellem vampyrer og varulve. Traileren kan ses online her.

Det tredje filmkapitel er en prequel-historie, der går i dybden med den århundrede gamle blodfejde mellem de aristokratiske vampyrer og deres tidligere slaver, lykantroperne. I den mørke middelalder udvikler en ung lykantrop ved navn Lucian (Michael Sheen) sig til en magtfuld leder, som samler varulvene til oprør mod vampyrkongen Viktor (Bill Nighy), der trællebandt dem.

Lucian finder sammen med sin hemmelige udkårne, Sonja (Rhona Mitra) i sin kamp mod vampyrerne og sin stræben efter friheden for lykantroper.

Den nye film instrueres af effektguruen Patrick Tatopoulos (“Pitch Black”, “Godzilla”, “I, Robot”), som overtager projektet fra Len Wiseman, der stod bag de to første film i serien.

Varulvenes kamp for frigørelse af slaveri kan opleves i biograferne, når “Rise of the Lycans” får dansk premiere 6. marts 2009.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 Kruse 16 år siden

Jeg har det helt på samme måde som #3. Der var højst lige et enkelt moment i den trailer som jeg godt kunne lide. Desværre, da jeg godt kunne lide de to foregående film.
Men jeg mistede alligevel lysten til at se den, med det samme jeg hørte at Len Wiseman ikke stod bag.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#12 filmz-tomsommer 16 år siden

Den ser da udmærket ud, og ja, samme trailer musik som til Max Payne, lidt en skam.

Bill Nighy er genial til de her film.
Gravatar

#13 nygaardpetersen 16 år siden

Er jeg den eneste der forvekslede Rhona Mitra med Beckinsale?
Gravatar

#14 Lard Hanson 16 år siden

Nå, den var I ikke meget for.
Jeg glæder mig alligevel.
Gravatar

#15 filmzkim 16 år siden

Når ham der Michael Sheen råber, lyder det ligesom Gerard Butler i 300! ;p
Nej, hvor kikset med sådan en pigerustning med 6-pack!

Skriv ny kommentar: