I går kunne Tycho Brahe Planetariet slå dørene op for deres nye digitale filmprojektor, der vil gøre det muligt at se film i 3D, i hvad der nu er verdens største digitale 3D-biograf.
Informationschef Karin Ribe fra Tycho Brahe Planetariet udtaler: ”Vi har fire digitale 3D-projektorer af den allernyeste og kraftigste slags til at levere det store billede. Endnu kan det ikke fylde hele lærredet ud, men vores billede vil være verdens største. Verdens næststørste 3D-biograf findes i Universal Studios i Los Angeles.”
De nye muligheder projektorerne udgør skal udnyttes til at vise dokumentarfilm om naturen og universet i dagtimerne mens aftentimerne vil blive anvendt til film.
Vicedirektøren for Tycho Brahe Planetariet, Steen Krener-Iversen, siger endvidere: ”Vi står ved begyndelsen af en ny bølge af 3D-film fra Hollywood, der de nærmeste år vil skylle ind over os, i takt med at de almindelige biografer bliver digitaliserede. Vi er ikke alene først med den nye teknik, men vi vil endda kunne bringe teknikken til dens maksimum ved at projicere filmene op på vores i forvejen meget overvældende kuppelformede filmlærred”
De forgangne årtiers eksperimenter med at bringe den tredje dimension ind i alverdens film, er ikke altid faldet lige heldigt ud, hvilket har givet teknologien et dårligt ry til at generere hovedpine hos folk. Men disse børnesygdomme skulle med Planetariets nye system høre fortiden til.
”Der er sket utroligt meget på 3D-området de seneste år. Blandt andet er de specielle briller, man skal bruge for at se filmene, blevet udviklet kolossalt. Hvor der tidligere kun var noget plastik i brillerne, er de nyeste forsynet med særlige glas og helt specielle optikker,” fortæller Karin Ribe. ”Det er en helt fantastisk oplevelse. Nærmest som at være helt inde i filmen. Blandt andet har jeg set en film optaget under vandet, og det føltes faktisk som at snorkle under vandet selv. Så livagtigt er det.”
I første omgang vil biografen vise “Den blå planet” om økosystemer, og “Månen”, der er produceret af Tom Hanks, og handler om månelandinger.
#11 pulse83 18 år siden
#12 Tylerdurden 18 år siden
Betyder det så at de vil til at vise commercielle Hollywood film i 3D?
#13 filmz-Bruce 18 år siden
Betyder det så at de vil til at vise commercielle Hollywood film i 3D?
Formodentlig, når de begynder at dukke op.
#14 PredatorX 18 år siden
#15 filmz-Kviksand 18 år siden
#16 gi-jones 18 år siden
#17 filmz-sparrowed 18 år siden
Tvivler dog på det bli'r en realitet.
#18 gi-jones 18 år siden
3d-filmen gik knap så godt. De havde nogle tekniske problemer, der gjorde at filmen hakkede voldsomt og vi så aldrig mere end de første par minutter af den. Derefter fik vi æren af at se deres pc boote op i 3d :) Det lykkedes dem dog aldrig og til sidst fik vi billetten refunderet. Nedtur.
Den lille del af 3d-oplevelsen vi fik, var dog ikke fantastisk. For det første fylder de langtfra hele lærredet ud, og for det andet lider oplevelsen umiddelbart stadig under et lidt sløret billede pga brillerne og for mig at se, er det ikke anderledes end 3d-film altid har været. Jeg vil dog give det en chance mere en anden gang, for at opleve det ordentligt, men indtil videre er jeg ikke imponeret.
#19 filmz-Bruce 18 år siden
Synd at det skulle gå sådan. Og øv, troede 3D konceptet var kommet videre. Var i Eurodisney for et år siden og der så jeg en 3D film og der synes jeg det var meget livagtigt, men igen, noget sløret. Håber det bliver bedre!
#20 MuManden 18 år siden
For jeg ville foretrække med DK så jeg ved at jeg forstår det hele.