Den danske instruktør Nicolas Winding Refn samarbejdede i 2011 med skuespilleren Ryan Gosling på filmen “Drive”, og kort efter genforenede de på optagelserne til “Only God Forgives”, hvorfra den første ucensurerede trailer nu er blevet udsendt.

Se traileren her.

“Only God Forgives” handler om Julian, som bor i Bangkok, hvor han ejer en bokseklub med sin lillebror. Det er dog ikke udelukkende boksning, der foregår i klubben, da den samtidig fungerer som hotspot for narkotika-smugling.

Da Julians bror dræber en prostitueret, hyrer det thailandske politi den pensionerede betjent Kim – også kendt som The Angel of Vengeance. Kim ender med at være skyld i lillebrorens død, hvorefter deres mor rejser til Bangkok for at hente liget… og så starter problemerne for alvor.

Mens Gosling har hovedrollen som Julian, medvirker Tom Burke som lillebroren og Kristin Scott Thomas som deres mor i filmen, der både er skrevet og instrueret af Winding Refn.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 henrique406 11 år siden

Hm, er traileren fjernet....?

UPDATE
Det ser ud til traileraddict er nede, hvilket nok forklarer det :)
Gravatar

#22 Mr. Anderson 11 år siden

Lyder til at filmen kommer til at have et lige så fantastisk soundtrack, som Drive havde. Ser frem til at se den.
"A day without laughter, is a day wasted." –Charlie Chaplin

Skriv ny kommentar: