Cinemasie kan linke til et tre minutters langt klip fra japanske Satoshi Kons seneste anime-filmprojekt, “Paprika”. Klippet har engelske undertekster.
Filmen bygger over den japanske scifi-roman af samme navn fra 1993, der handler om en kvindelig detektiv, som efterforsker kriminalsager ved at trænge ind i folks drømme. Produktionen er lavet af Madhouse Studio.
“Paprika” får japansk biografpremiere til januar og udsendes i udvalgte amerikanske biografer til marts. Satoshi Kon har tidligere stået bag anime-succeserne “Perfect Blue”, “Millenium Actress” og “Tokyo Godfathers”.
#1 filmz-NIO 18 år siden