Filmselskabet Universal er sammen med produceren Marc Platt i gang med at udvikle en ny filmatisering af Andrew Lloyd Webbers musical Jesus Christ Superstar, som Norman Jewison i 1973 omsatte til filmen af samme navn.

Historien omhandler de sidste dage inden Jesu korsfæstelse og fokuserer primært på forholdet mellem Jesus, Maria og Judas.

Genindspilningen har allerede en instruktør tilknyttet i Marc Webb, hvis debutfilm “(500) Days of Summer” netop har fået premiere i USA, hvor den er blevet godt modtaget af både kritikere og publikum.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 filmz-Chocobasse 15 år siden

Det lyder fedt! Jeg elsker musicalen, og jeg har selv en lille drøm om at være med i den en dag :)
Bare den falder bedre ud en versionen fra 2000. Den var god nok, men var ikke rigtig vellykket.
Gravatar

#2 Bubbi 15 år siden

Enig med #1.
Jesus Christ Superstar er klart den bedste musical jeg har set.
Så den i et kæmpe teater i London på en studietur i folkeskolen.

Jeg har selv den 1973'er versionen på DVD, og har set klip fra 2000 versionen..
Jeg må sige, jeg var heller ikke ret begejstret over 2000'eren.
Men nu må vi se hvad de kan lave denne gang. :)

Gravatar

#3 lasse78 15 år siden

Kunne være interresandt hvis der blev pumpet lidt mere "metal" i musikken.... Mener at den Australske turne version eksperimenterede med prog metal og mere moderne power pop elementer.

Bliver spændende hvad de finder ud af...
http://lasseelkjaer.dk/
Gravatar

#4 filmz-Bruce 15 år siden

Blasfemi. Det er krænkelse af religiøse følelser og det skal vi respektere. Jeg foreslår, at kristne brænder nogle ambassader ned og laver en fatwa mod Universal.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 lasse78 15 år siden

lol
http://lasseelkjaer.dk/
Gravatar

#6 Fynboen 15 år siden

Selvom det krænker Bruce's følelser, vil jeg nu tillade mig at glæde mig til at se den. Fantastisk musik, som jeg har nydt utallige gange, og alligevel aldrig er blevet træt af...
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Gravatar

#7 Riqon 15 år siden

bruce (4) skrev:
Blasfemi. Det er krænkelse af religiøse følelser og det skal vi respektere. Jeg foreslår, at kristne brænder nogle ambassader ned og laver en fatwa mod Universal.


Kender ikke meget til historien, men ja, den er sikkert halvblasfemisk. Universal gør dog stadig os kristne en tjeneste ved at sætte Jesus på programmet og skabe offentlig dialog om vores yndlingsemne. :P
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 filmz-Bruce 15 år siden

#7 Enig :) Jeg kan dog ikke lade være med at tænke:

"Hvad nu hvis Andrew Lloyd Webber laver musicalen "Muhammed Superstar?".

For det første ville ALW ryge på samme liste som Salman Rushdie gjorde i sin tid og sikkert ville der ryge rundt med fatwa'er pga. religiøse krænkelser og manden skulle de næste 10 år have bodyguards. Derudover ville mange, som sikkert fryder sig mest højlydt over krænkelser af kristne, mærkeligt nok stå på samme side som "den krænkede part" omkring Muhammed Superstar og messe, at man skal udvise tolerance. Hvis befolkningsgrupper blandt irerne og nordmændene til gengæld gav udtryk for at føle sig krænkede på religionen, over Jesus Christ Superstar, ville man til gengæld slå en latter op og nævne alle de gode resultater, man har opnået mod den sorte kirke siden ungdomsoprøret i 68 ved at udøve satire.

Det hedder i min bog, dobbeltmoralskhed og jeg er ikke i tvivl om, at den er afstedkommet af en blanding af politisk agenda og frygt og det er muligvis den holdning, som tirrer og irriterer mig mest i denne tid, fordi den historisk har været grundlag for nogle af de værste begivenheder i historien. Derfor irriterer jeg sikkert også en masse, ved konstant at tage det op, ved enhver given lejlighed :) Men ethvert forum, skal sikkert have sin egen lille tosse :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#9 Riqon 15 år siden

#8 -

Man skal vist være en minoritet, før man kan gøre sig fortjent til at erklære sig tosset ;) Og efter Muhammedkrisen er der vel næsten ikke nogen, som ikke har fået nok af at høre om de religiøse fundamentalisters ualmindeligt korte lunter - og ja, de, der forsvarer dem (som du nævner).

Jeg var selv én af dem, der mente, at JP gjorde et moralsk fejlskøn, da de første gang trykkede Muhammedtegningerne. Det var en barnlig gang "Æv-bæv bussemand" uden formål, og det bundede i en latterlig misforståelse, fordi JP ikke havde lavet deres lektier. Men da jeg så reaktionen i den muslimske verden, så støttede jeg fuldt ud, at de trykkede dem igen, og at andre aviser gjorde det samme! Gerne på forsiden! Her vågnede min indre Voltaire: "I disapprove of what you say, but I will defend to the death your right to say it." Det drejede sig ikke længere om at pege fingre af en muslimsk minoritet, sådan som det først havde været meningen fra den religionsfjendske avis, men om at signalere nogle samfundsværdier, vi har..

Jeg vil dog samtidig gerne forsvare muslimernes ret til at føle sig stødt, selv om jeg ikke vil finde mig i den fuldstændig sindssyge og primitive måde, de har udtrykt deres følelser på. Jeg fatter det så heller ikke. Hvorfor regner de overhovedet det, som vi ikke-troende siger for noget? Havde de så den samme religiøse arrogance, som jeg har ;P - så kunne de trække på skuldrene og sige: "Det er deres eget problem, at de ikke fatter min tro."
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#10 filmz-Bruce 15 år siden

#9 Jeg har slet ikke "æv bæv bussemand" holdningen til JP's publicering. Tværtimod mener jeg, at forhistorien i den grad berettiger til, at en avis går ud og afprøver, om det virkelig kan stå så grelt til med frygten for at ytre sig, både blandt tegnere, men også komikere. Vi elsker at grine af komikere, som laver grin med religion, men her havde vi navngivne eksempler på kunstnere, som pålagde sig selv selvcensur. Jo, nedenstående forhistorie mener jeg absolut retfærdiggjorde JP's artikel.

Den 17. september 2005 bragte Politiken artiklen ”Dyb angst for kritik af islam” på baggrund af et Ritzau-telegram fra dagen før skrevet af journalist Troels Pedersen. Artiklen fra Ritzau omhandlede flere sager, hvor kunstnere, af frygt for repressalier, havde undladt at ytre sig om emner relateret til Muhammed. Ritzau fortalte bl.a. hvordan forfatteren Kåre Bluitgen fik nej hos tre tegnere, før han fik en anonym tegner til at illustrere Muhammed i sin bog ”Koranen og profeten Muhammeds liv”. Kåre Bluitgen citeres i Ritzaus telegram for følgende: ”Én sagde nej med henvisning til mordet i Amsterdam på filminstruktøren Theo van Gogh, mens en anden sagde nej med henvisning til episoden mod en underviser ved Carsten Niebuhr Instituttet i København”.

Underviseren var udsat for et voldeligt overfald af en gruppe unge, efter han ved en forelæsning havde læst højt af Koranen for ikkemuslimer. Sagen om kunstnernes selvcensur skabte efterfølgende megen debat. Det kom bl.a. frem at komikeren Frank Hvam havde udtalt, at han ikke turde ”pisse på Koranen for åben tv-skærm”, og at også vesteuropæiske oversættere af en islamkritisk essaysamling ønskede at være anonyme af frygt for følgerne.

Den 30. september 2005 publicerede Jyllands-Posten (JP) en artikel ved navn ”Muhammeds ansigt”, Artiklen bestod af 12 satiriske tegninger af Muhammed og en forklarende tekst. Artiklen blev skrevet af JP’s kulturredaktør Flemming Rose. Han giver i artiklen følgende begrundelse for de 12 tegninger:

Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid lige sympatisk og pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen. Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folkets følelser. I Danmark er det ikke kommet så vidt, men de anførte eksempler viser, at vi er på vej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med.[...] Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham.


Derudover har du ret i, at muslimerne da skal have ret til at føle sig stødt, ligesom kristne måtte føle sig stødt over Life of Brian og ligesom kristne måtte føle sig stødt af Thorsens Jesus film. Det er da deres FN sikrede ret :) Og Voltaire og hele slænget fra oplysningstiden, var dejlige mennesker :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: