Det forlyder nu at Uwe Boll, der efterhånden har gjort karriere i at filmatisere spil, har skrevet kontrakt med spilproducenten Running With Scissors om at forvandle deres voldelige “Postal”-spil til en film.
Vince Desi der er direktør for Running With Scissors udtaler om aftalen: ”Uwe Boll er den perfekte producer-instruktør til at lave ‘Postal’. Han forstår emnet og har tæft for det kontroversielle og politisk ukorrekte. ‘Postal’ har altid omhandlet fornuft og sindsyge, vold og motivation; Uwe Boll er simpelthen den rigtige til at frembringe den vision på det store lærred.”
Vince Desi udtaler endvidere at Running With Scissors vil være kreativt medvirkende i filmens tilblivelse, ligefra castingen til manuskriptet.
Uwe Boll selv udtaler om “Postal”, der rangerer blandt hans yndlingsspil: ”Jeg ser det som et spejl af vores samfund – sjovt, voldeligt, absurd. Så filmen skal være så stærk, mærkelig og fyldt til randen med spillets politisk ukorrekte skamløshed, at hvis vi gør det korrekt ender vi alle i spjældet.”
Det oprindelige “Postal” spil fra 1997 blev i sin tid udskældt som skoleeksemplet på meningsløs vold i videospil, hvilket førte til at det blev blacklistet hos sælgere over hele USA.
Optagelserne til “Postal” starter i 2006 med henblik på en udgivelse i 2007, lige i tid til det originale spils 10 års jubilæum.
#1 filmz-Bruce 19 år siden
Klart som blæk. Uwe Boll er perfekt til at frembringe sindssyge visioner.
#2 akerman 19 år siden
#3 squee 19 år siden
Det værste er, at jeg er næsten sikker på, at den slags vold vi ser i spillet, ikke kan blive fremvist på det store lærred. Jeg nægter at tro på, at vi kommer til at se folk blive pisset på, og derefter blive overhældt med benzin og så antændt...
Derudover har vi jo allerede Falling Down (1993) med Michael Douglas - den viser da fint hvordan folk kan have en dårlig dag...
#4 vapor 19 år siden
#5 squee 19 år siden
Alone in the Dark er jo også bare vold i massevis, men det fuckede han også pænt op.
House of the Dead...suk...fuckede han OGSÅ fuldstændig op. Lad os håbe at Dungeon Siege bliver en tur-baseret film og FarCry bliver med lange loade tider...
#6 Confused101 19 år siden
Det originale Postal havde praktisk taget ingen handling eller historie der kædede det sammen. Logikken var skudt i sænk, som eks.: der er en psykotisk massemorder løs, som lige har slagtet utallige folk det sidste stykke tid...jamen så er det jo det perfekte tidspunkt at lave et optog midt i gaden (som bliver mejet ned af førnævnte). Derudover var spillet ensformigt, og det eneste der gjorde det blev et rimeligt hit var den syge mængde vold, som gjorde det komisk. Derudover forældet grafik og dårlige stemmetalenter, og desiderede bugs her og der.
Jamen det lyder jo grangiveligt som noget Uwe Boll kunne lave. En gang makværk, hvis eneste positive træk er der i det mindste er masser af vold. Men filmen vil da helt klart have noget spillet ikke havde. Uwe kunne måske låne lidt fra andre instruktører. Muligheden for at se ham trygle om nåde og få en kugle for panden til sidst, var nok til jeg ville se den i biografen...igen og igen.
#7 filmz-Funkymonkey 19 år siden
spil-Mediet kommer sandeligt fuldt til udtryk, jeg håber vi fortsætter længe med denne standard.
#8 filmz-XeoN 19 år siden
#9 squee 19 år siden
# Fear Effect (2008) (announced)
# Hunter: The Reckoning (2007) (announced)
# Far Cry (2006) (announced)
# In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale (2006) (post-production)
# BloodRayne (2005) (completed)
Siger det ikke lidt sig selv?
#10 filmz-Funkymonkey 19 år siden
Det er netop det, alle de spil med den absolut dårligste historie/fundament, er dem som bliver filmatiseret, som manden med leen siger; "There is no justice, there is only me"