DreamWorks Animation har annonceret, at Jean-Claude Van Damme sammen med Michelle Yeoh (“Tiger på spring, drage i skjul”) har sluttet sig til rollelisten på “Kung Fu Panda 2”.

De to actionstjerner får desuden selskab af Gary Oldman og Victor Garber (“Alias”).

Oldman skal lægge stemme til den ondsindede påfugl Lord Shen, mens Yeoh skal levere stemme til geden Sandsigersken. Van Damme og Garber skal spille henholdsvis kungfukrokodillen Master Croc og næsehornet Master Thundering Rhino.

Skuespillerne bliver føjet til en rollebesætning, der allerede byder på de tilbagevendende stjerner Jack Black, Angelina Jolie, Dustin Hoffman, Jackie Chan, Seth Rogen, Lucy Liu, David Cross og James Hong.

Filmen har desuden fået en ny udgivelsesdato. Hvor kampsportspandaen før var sat til at sparke sig vej til det store lærred 3. juni næste år, er den nye dato blevet rykket frem til 27. maj – op til den amerikanske Memorial Day-weekend.

Filmen skal på denne dato konkurrere med en række andre store film, deriblandt “Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides”, “The Hangover 2” og “X-Men: First Class”.

Se også: ”Kung Fu Panda” får egen tv-serie.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Lord Beef Jerky 14 år siden

#10 Bare at du foretrækker, at det er dubbet.... hvis nu du var tysker, havde du været i himlen, for der er alt dubbet.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#12 PinGO 14 år siden

Spændende, måske man skulle få set et'eren...
Gravatar

#13 MOVIE1000 14 år siden

#11 det er det jo stort set også med animations/tegnefilm i DK, så der er ingen stor forskel på tyskland og danmark og jeg bruger ikke det meste af min tid på animation/tegnefilm
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: