Ifølge branchebladet Variety har Eidos og IO Interactive solgt filmrettighederne til deres nye computerspil, “Kane & Lynch”, til Lionsgate. Eidos og IO Interactive stod også bag det succesfulde spil “Hitman”, der også er ved at blive filmatiseret.
Adrian Askarieh, Daniel Alter og Howard Sun vil producere filmen. Det er også dem, der står bag den kommende “Hitman” film.
“Kane & Lynch” omhandler Kane, en ex-lejesoldat, som tilsyneladende har forrådt sin tidligere arbejdsgiver, og Lynch, som er en skizofren mand, anklaget for at have myrdet sin kone.
Det umage makkerpar bliver tvunget til at arbejde sammen, da de under deres fangetransport til henrettelse bliver kidnappet af en gruppe lejesoldater, kendt som “The Seven”.
#1 HonoDelLoce 17 år siden
Som film synes jeg lidt det lyder .. Too Done :D