“Tenet” får næppe direkte premiere på HBO Max – Warner Bros. afviser forslag.

Presset stiger på Warner Bros. for at frigive “Tenet”, selv om verdens biografer endnu ikke er i fulde omdrejninger efter coronakrisen, som aktuelt fortsætter med at eskalere i USA.

Derfor har en analytiker anbefalet Warner Bros. en premiere på HBO Max, men forslaget får en kølig modtagelse:

”Vi er taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra biograferne, og vi vedbliver med at fastholde vores engagement til biograf-oplevelsen verden rundt,” siger Warner Bros.-chef Toby Emmerich til Barrons.

Og det ser da også ud til, at Warner Bros. holder ord med hensyn til “Tenet”.

Senest har tyske biografer berettet om, at “Tenet” får europæiske premiere den 27. august – formentlig fulgt op af en premiere i udvalgte amerikanske biografer fra begyndelsen af september.

Herfra vil “Tenet” løbende få premiere i de lande og biografer, hvor det er sikkert i forhold til coronasituationen.

Læs også ‘“Tenet”-rapport: Bør frigive den på HBO Max‘.

“Tenet” får biografpremiere i 2020.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: