Det har tidligere forlydt, at der på et tidspunkt ville komme en kombi-disk med både Bly-ray og HD-dvd sider.

Warner Bros. vil nemlig lancere en ny kombi-skive med begge formater i næste uge. Warner håber dette vil kunne løsne op for forbrugernes tilbageholdenhed med at købe HD-skiver i frygt for at købe et format, der ikke vil findes i fremtiden.

Den nye skive, der har fået navnet Total HD disc, er udviklet af Warners’ ingeniører og skulle være klar indenfor en overskuelig fremtid.

Også andre virksomheder har set problemstillingen, hvorfor der pt. findes adskillige patentansøgninger på skiver, der kan indeholde op til tre formater. Men det lader til, at Warner Bros. er de eneste, der er klar til at masseproducere disse skiver.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 zamm- 17 år siden

Der har flere gange været forlydender om at det ville være Blu-Ray der ville være bedst, men så pludselig for ikke så lang tid siden kom der nyheder om at HD-DVD også var ved at være gode...

Som #1 siger, kan vi ikke bare blive enige om et format! Jeg stemmer dog på Blu-Ray, da de har mere kapacitet! Men lige nu syntes jeg at de skulle til at blive færdige med det og specielt sådan der ikke opstår forvirring!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#12 filmz-Kadann 17 år siden

#10 -

1080p har da stadig forholdsvis lange udsigter til den almindelige bruger, altså de folk som max. bruger 10.000-15.000 kr. på et tv og så længe det er tilfældet og så længe at DR ikke sender HD-materiale, har jeg svært ved at se hvordan HD-formaterne skal bryde igennem. Ok, folk savler måske i butikkerne.. men savler de nok til at ofre 5-10.000 kr. på en ny afspiller og så bruge en masse penge på at udskifte hele deres dvd-samling?

Så vidt jeg har læst mig til, så er forskellen mellem DVD og HD-formaterne først rigtigt synlig, når billedet kastes op i virkelig store formater, som f.eks. 50" og over, har man et 27" eller 32" tv, som sikkert er det de fleste folk køber, så tvivler jeg på at forskellen er voldsomt synlig, hvis man har en god dvd-afspiller, når vi taler de tv der er til at betale for "menneskepenge" i dag.

Jeg ser nu stadig krigen som en fordel på nuværende tidspunkt, da det f.eks. har vist sig at HD DVD, som på papiret er det dårligste format, sagtens kan spille op med Blu-ray.. og der er måske flere overraskelser på vej hen ad vejen. På sigt, er det dog ikke specielt optimalt at have to formater.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#13 Notional 17 år siden

#12 Lange udsigter? Gennem 2007 vil lcd priserne falde op til 40%. Man kan få 1080 (og det behøver ikke være p signal) helt ned til 37". Hvis man har et øje for detaljer, kan man sagten se forskel. Medmindre man sidder 4-5 meter væk, hvor et tv i den størrelse er for lille uanset. Det er desuden fuldstændigt ligegyldigt hvad DR gør. Folk køber ikke store flotte fladskærms tv for at se tv-avisen, men derimod at se film i deres dyre flotte hjemmebiografer. Med den økonomi der er i DK for tiden, og de penge folk alligevel bruger, så tror jeg sagtens vil vil ofre penge på en ny afspiller. Men hvorfor betale mere end 8k når man kan få verdens bedste optiske video afspiller til den pris? (Toshiba XE1) Man kan jo nøjes med en mindre model også. De opkonverterer, så man behøver ikke købe en ny samling. Man kan bare nøjes med at købe nye udgivelser i HD.

Du ved altså ikke om man kan se en forskel på små tv? Jamen smut ned i en fona hvor de kører hd demoer på 32/37/42" tv og sig om du kan se en forskel. Jeg kan garantere du gør. Og ikke kun grundet den overdrevne usle brug af EE.

HD-DVD har aldrig set dårligst ud på papir. Tværtimod er HD-DVD den bedste standard af de to. Det eneste BR har gående for sig er en højere kapacitet, men med forfærdelige konsekvenser.

Havde det ikke været for BR, havde HD-dvd været på banen langt før. (Husk på at firmaerne bag BR også sidder i dvd forum og derfor har udsat en masse beslutninger omkring hd-dvd). Krigen er og bliver noget møg for forbrugerne. Begrænset udvalg, dyre afspillere (på br siden i hvert fald) og faktummet at den normale forbruger ikke vil forstå forskellen mellem de to formater. Sony burde begrave sit format sammen med de utallige andre dødfødte formater de har påtvunget deres forbrugere de sidste mange år.

Søger du uddybning om problemerne med br, så sig endelig til.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#14 filmz-Kadann 17 år siden

#13 -

Nu nærmer jeg mig ikke frivilligt en Fona, men har set en del på fladskærme i butikker hvor folk rent faktisk ved hvad de taler om, og mit indtryk er, at det kommer utroligt meget an på afspiller og skærm, hvordan billedet bliver præsenteret. Jeg har set afspillere og tv hvor dvd ser glimrende ud, selvom man står under en halv meter fra skærmen og også set det modsatte.

Jeg tror du overvurdere hvad præcis den almindelige borger benytter tv'et til. Endnu er jeg ikke stødt ind i en almindelig hr. og fru danmark som passer på den profil du beskriver. Min oplevelse er at folk for det meste køber LCD/plasma af hensyn til plads og intet andet.. og samme mennesker afspiller deres dvd-film på deres dyrt indkøbte tv på Bilkas billigste dvd-afspiller, så jeg har ikke voldsomt meget tillid til kvalitetssansen hos hr. og fru danmark.

Jeg er af den overbevisning at BD har været det format der har haft alle kortene på hånden og har læst rigtigt mange artikler om emnet, så jeg føler ikke at jeg har behov for at få uddybet problemerne, da jeg er helt klar over at Sony o.s.v. har skudt sig i foden ved flere lejligheder i forbindelse med BD og HD DVD har vist sig at kunne levere varen. Det ændrer dog stadig ikke på, at jeg mener at HD DVD, på papiret, så ud til at være et ringere produkt.

Ligemeget hvad, så bliver det interessant at se hvordan krigen udvikler sig, når PS3 virkelig kommer i omdrejninger og kan påvirke afspillermarkedet.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#15 Notional 17 år siden

#14 Det kommer selvfølgelig an på målgruppen og dennes indkomst. De fleste idag har noget gammelt crap derhjemme, men det er som regel også selvsamme mennesker, der ikke køber film alligevel, så det er vel egentlig ikke synderligt interessant. Det er meget muligt folk ikke ved hvad opløsning betyder eller hvad hdtv er for noget, men de ved trods alt hvad deres øjne fortæller dem, når de ser et flottere billede i butikken.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad du synes er ringere ved hd-dvd standarden. I selvsamme omgang vil jeg lige forklare hvad jeg mener er (for) ringe ved bd standarden:

- Mangel på obligatoriske egenskaber. Det er f.eks. ikke obligatorisk for bd afspillere at kunne afspille lossless formater (det kan Samsungs afspiller f.eks. ikke (hvilket er den eneste br afspiller i EU pt)). Det samme gælder for visse dele af BD-j delen. Altså kan man købe bd afspillere, der ikke kan afspille lydformater og ikke kan bruge ekstra materiale.

- Bd mediet. Kræver total reinvistering for trykkerne, hvilket skyder prisen i vejret. Selve mediet har desuden dataen 0.1 mm fra overfladen, hvor hd-dvd og dvd er 0.7mm. Dette gør mediet meget følsomt, hvorfor man nu bruger en (dyr) hård coating (der desuden heller ikke er obligatorisk). Selv med den hårde coating vil en ridse muligvis totalt smadre disken. Når der kommer billig bd'ere (som med dvd nu), kunne disse muligvis være med blød coating. De vil ikke holde til særlig meget.

- BD+. Ja hvorfor skal forbrugere egentlig have rettigheder. Dette fjerner de sidste vi har. Udover AACS virker bd+ ved at køre diverse programmer på ens maskine uden man kan styre eller vide hvad det egentlig gør.

Til det med ps3. Ja i USA har de den, hvor den også der blev spået den store "savior" for BD. Desværre har dette vist sig ikke at holde stik. Der er flere ps3'ere i verden end hd-afspillere i alt, men salget for hd-dvd lammesparker stadig bd. Der er ganske enkelt ikke nogen attachrate med bd film til denne spillemaskine. At der trods mangel på konsoller i starten og kun 2-3 måneder inde i launchen står maskiner og samler støv på hylderne i USA må alt andet lige kaldes en katastrofe.

At der så kun er solgt 25.000 bd afspillere i USA, trods 4! forskellige mærker, kunne sagtens bringe mange interessante udmeldelser fra CES her i næste uge ;)
(Som tidligere skrevet har BD eksklusive LG allerede annonceret en Dual afspiller, som vises ved CES.)

Det jeg påstår er, at HD-DVD som standard ganske enkelt er bedre, omend den har mindre kapacitet (30gb, hvilket stadig er mere end rigeligt). Man kan da også se hvad der fungerer i praksis pt. og hvad der ikke gør.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#16 filmz-Kadann 17 år siden

#15 -

De mennesker jeg omtaler som hr. og fru danmark, køber film og ser dem på føromtalte udstyr. Mine forældre er f.eks. i den gruppe, selvom de dog har en dvd-afspiller der ligger et stykke over Bilka-niveauet og det er præcis den gruppe af mennesker der skal overbevises om at HD er værd at satse på. Er det kun nørderne der bliver overbevist og ikke hr. og fru danmark, så rykker de nye formater sig ingensteder og der mener jeg at tv i HD har en hel del at sige.

Går jeg ned i en Fona (ikke at jeg nogensinde gør det) og får en demo af et eller andet produkt, så er det med en indbygget skepsis, da jeg ved at vedkommende jeg taler med får noget ud af at sælge noget til mig og derfor får produktet til at virke endnu bedre end det er og sådan tror jeg mange tænker. Kan man til gengæld tænde for tv'et og se en tydelig forskel i billedkvaliteten på DR, TV2 o.s.v., så er det altså et noget bedre salgsargument end smarte ord fra en sælger.

Og selvom der er en WOW-effekt, hvem siger så at det er garanti for at folk køber produktet? Vi taler stadig om størstedelen af danmarks befolkning, som er tilfredse med lyden i en MP3-afpiller til 300 kr., er tilfredse med billedet på en dvd-afspiller til samme pris, som køber bærbare computere til 4000 kr. og ikke kan forstå at skidtet skal til rep. 15 gange i løbet af dens levetid o.s.v. Jeg forholder mig stadig ret tvivlende overfor den almindelige danskers kvalitetsbevisthed i den sammenhæng, da jeg tit hører sætningen "det er godt nok til mig" i forbindelse med meget billige produkter.

Jeg taler fortid mht. BD vs. HD DVD, altså de specifikationer der kom på banen, før produkterne reelt kom i luften. På det tidspunkt og faktisk frem til vel anden bølge af HD DVD udgivelser, så BD ud til at være det bedste produkt. Hvis jeg ikke husker helt galt, så var de første HD DVD udgivelser ikke specielt imponerende, f.eks. var de ikke engang i højeste opløsning.

Verden har jo så vist sig at være en anden i reel produktion, som tingene ser ud nu. Ingen tvivl om at HD DVD har føringen i øjeblikket, men krigen er jo ikke afgjort endnu.

At begynde at kalde PS3 for en katastrofe, er nok lige voldsomt nok. Jeg tvivler på at MS ser Xbox 360 som en katastrofe, selvom den solgte dårligere end PS2 sidste år. Det ser måske ikke lyst ud for den, men jeg tvivler stærkt på at PS3 er ude af spillet endnu.

BD er en ret stor satsning fra bl.a. Sonys side og de giver nok ikke op uden en ret voldsom kamp.

Ligemeget hvad, så har jeg personligt ikke travlt med at satse på noget som helst HD-format, da begge ganske enkelt er for dyre i forhold til hvad jeg kan få ud af dem på nuværende tidspunkt.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: