Planerne om sætte gang i fortsættelsen til Martin Scorseses “The Deaparted” skrider hastigt frem, og manuskriptforfatteren bag den succesfulde gangsterthriller, William Monahan, er blevet hyret til også at skrive manuskriptet til efterfølgeren.
Monahan arbejder på en historie, der bl.a. omhandler den temperamentsfulde, storbandende strømer, der blev spillet af Mark Wahlberg, som modtog en Oscar-nominering for sin rolle. Samtidig introduceres en ny nøgleperson, der skal spilles af Robert De Niro.
Scorsese skal først godkende det igangværende manuskriptudkast, før produktionen kan skride videre. Den tidligere omtalte prequel-film, der vil fungere som en forhistorie til den første film, bliver heller ikke udelukket.
“The Departed” er en genindspilning af Hong Kong thrilleren “Infernal Affairs”, som Warner Bros. sikrede sig rettighederne til i 2003. Filmselskabet har også anskaffet sig genindspilnigsrettighederne til de to følgende film i den originale trilogi.
#11 filmz-Bruce 17 år siden
Bare se Infernal Affairs 2 og 3.