Den Oscar-vindende forfatter på Martin Scorseses gangsterdrama “The Departed”, William Monahan, har i et nyt interview fortalt lidt om sine ideer til den fortsættelse, der har været løs snak om, siden den første film udkom.
Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af “The Departed”.
Tidligere har idéen været, at Mark Wahlbergs karakter skulle være omdrejningspunktet, mens Robert De Niro skulle spille en korrupt senator. Det endte dog ikke med at blive til noget, da Scorsese i stedet valgte at kaste sig over “Shutter Island”.
Nu har Monahan så fortalt, at hans idé til en fortsættelse vil foregå både før, imens og efter den originale film. Dette ville betyde, at både Leonardo DiCaprio og Matt Damon ville kunne bringes tilbage, samtidig med at der ville blive fortalt en ny historie.
Monahan, der for tiden arbejder på “Sin City 2”, har i følge ham selv hele filmens handling i hovedet og venter bare på, at Warner Bros. giver grønt lys. Om dette nogensinde sker, må tiden vise.
#1 Silver666 13 år siden
Ser ingen grund til en 2er.
#2 MMB 13 år siden
#3 mr gaijin 13 år siden
[url= har jeg aldrig set før. [/url]
#4 zamm- 13 år siden
Da Departed blev Lost...
#5 Tegningen 13 år siden
#6 Highland Park 13 år siden