Der har tidligere været snak om, at både “X-Men: First Class” og “Abernes planet: Oprindelsen” vil få en efterfølger, men nu lader det til, at det er officielt.
Se også: Fox overvejer “X-Men: First Class”-efterfølger.
Bekræftelsen af, at de to efterfølgere er på vej, kommer fra 20th Century Fox’ formand, Tom Rothman, der samtidig håber, at både Matthew Vaughn og Rupert Wyatt vender tilbage for at instruere, når filmenes manuskripter engang er klar.
”Vi arbejder hårdt på at få skrevet manuskriptet til dem begge, men vi er meget fortrøstningsfulde i forhold til det,” udtaler Rothman.
“X-Men: First Class” formåede at indtjene 353 mio. dollars i biograferne på verdensplan, hvilket var langt mere end ellers forventet, da filmen både manglede Hugh Jackman som Wolverine og Patrick Stewart som Professor X. “Abernes planet: Oprindelsen” var ligeledes en kassesucces med 480 mio. på verdensplan, hvilket også var en større indtjening end ellers forventet.
#21 Corgan 13 år siden
Det virker til at alt hvad Fassbender rører ved for tiden, bliver til guld.
Rise var overraskende god, så jeg er frisk på mere.
#22 Chrisenry 13 år siden
Michael Fassbender var ikke desto mindre rigtig god i First Class. Jeg håber han går solo.
#23 PredatorX 13 år siden
enig enig enig
#24 nitinkadk 13 år siden
Første gang jeg læste at de ville lave en prequel til Abernes Planet, troede jeg faktisk det var en joke. Det var i hvert tilfælde ikke en film jeg skulle se.
Jeg er glad for at jeg ombestemte mig. Det var ganske god underholdning.