DC-fans kan se “Man of Steel” samtidig med Zack Snyder i dag – håb om “Justice League”-annoncering.
Zack Snyder vil i dag kl. 17.00 se den første film i sin DCEU-trilogi bestående af “Man of Steel”, “Batman v Superman” og “Justice League”.
Efter “Man of Steel”-visningen vil Snyder besvare spørgsmål på Vero. Men det er dog ikke “Man of Steel”, der for tiden har interessen fra fans af DC.
Således er det håbet, at Zack Snyder vil kommentere på de seneste rygter om, at hans egen udgave af “Justice League” er på vej til HBO Max.
Snyder blev tilbage i 2017 erstattet som instruktør på “Justice League”, der blev overtaget af Joss Whedon, som gav premiere på en film, der var langt fra Snyders originale vision.
Læs også ‘DC-kilder: Zack Snyders “Justice League” på vej til HBO Max‘.
Men nu forlyder det, at HBO Max gør klar til at vise det såkaldte ‘Snyder Cut’ af “Justice League” – måske der kommer nyt om det senere i dag.
Many of us are struggling during this difficult time. Felt it could be cathartic to come together now for a Man of Steel Watch Party and celebrate the ultimate symbol of hope. Submit some questions, I’ll answer a few after. #manofsteel #superman https://t.co/PdvGayTe7b pic.twitter.com/GMvIWyD4y4
— Zack Snyder (@ZackSnyder) May 18, 2020