LukasAasted

Det hele startede da jeg tilbage i 2004, i selskab med nogle venner, lejede Forbandelsen på dvd i den lokale Blockbuster. Jeg blev skræmt fra hvid og sans og det resulterede i en masse søvnløse nætter. Det lyder måske som en ubehagelig oplevelse, og det var det på sin vis også, men her opdagede jeg, hvor stor en virkning, filmmediet kunne have på mig. I et godt stykke tid bevægede jeg mig ikke særlig meget ud fra gysergenren, og prøvede konstant at teste mig selv med den ene gyserfilm efter den anden.

I dag har jeg rundet 21 år og meget har ændret sig siden – og så alligevel ikke. Jeg er altid frisk på en god gyserfilm! Det er bare trist, at de fleste er dårlige… Og nu hvor James Wan påstår at Insidious 2 vil være hans sidste gyserfilm, ser det sort ud for genren. Heldigvis har jeg udvidet min smag gennem årene, så selvom jeg det meste af tiden må undvære at blive skræmt fra hvid og sans, så har filmmediet meget andet at byde på, takket være fantastiske instruktører som bl.a. Christopher Nolan og Darren Aronofsky, som i min optik, ikke har gjort noget som helst forkert indtil videre i deres karriere. Sci-fi har aldrig været min genre, men alligevel er Inception min yndlingsfilm fra 2010. Ballet har aldrig interesseret mig, men alligevel endte Black Swan med at være min yndlingsfilm fra 2011. Resten af deres CV er jeg mere end villig til at give mellem 5-6 stjerner. Med undtagelse af The Dark Knight-trilogien… De film fortjener det dobbelte!!

Skuespillet er dog heller ikke helt ligegyldigt for en film. Det er svært at lave en Top 10 over de absolut bedste, for der er sgu så mange gode. Derfor vil jeg nøjes med at nævne 3 skuespillere, i random rækkefælge, som gennem de sidste par år, har gjort et enormt indtryk på mig.

Tom Hardy. Efter hans vanvittige præstation i Bronson er det kun gået i den rigtige retning. På trods af at han spillede overfor et utal af store stjerner i Tinker Tailor Soldier Spy, endte han som et af filmens mange højdepunkter og han er fuldstændig fejlfri som Bane, men det var især hans rolle i Warrior, som væltede mig fuldstændig bagover. Jeg får stadig the chills når jeg tænker tilbage på hans afsluttende scener i den film. En af de bedste præstationer nogensinde i en af de bedste film nogensinde. Desværre har man ikke set meget til ham siden The Dark Knight Rises, og Mad Max er nu blevet udskudt til 2015.

Joseph Gordon-Levitt. Siden 500 Days of Summer, den bedste komedie i nyere tid, er alt hvad han har rørt ved nærmest blevet til guld. Inception, 50/50, Premium Rush, Looper og Don Jon. Desuden føler jeg mig helt tryg ved, at han skal overtage den mørke ridders job - de kunne ikke have fundet en bedre erstatning for Christians Bales Batman. Vi kommer nok aldrig til at se ham i action som Robin, men det er såmænd også lige meget… Bare tanken om at han er i stand til at holde styr på Gotham City er mere end nok.

Matthew McConaughey. Han er virkelig ikke langt fra at ende som min all-time-favorite. Og jeg som troede at hans karriere for alvor sluttede med Ghosts of Girlfriends Past fra 2009. Jeg har ingen idé om, hvad der er sket med den mand gennem de sidste par år… But I like it! The Lincoln Lawyer, Bernie, Killer Joe, Magic Mike, Mud og de kommende Dallas Buyers Club (som ifølge mange kan skaffe ham hans første oscarnominering), The Wolf of Wall Street og sidst, men ikke mindst, Interstellar. På blot et par år, har han bevist, at han er i stand til det hele. På blot få minutter, kan han skifte mellem at være charmerende, alvorlig og frygtindgydende. Intet tyder på at han har tænkt sig at trykke bremsen i bund foreløbigt, så inden længe kan han meget vel få
sig en stensikker førsteplads på min liste.

Jeg har set så mange gode film gennem årene, så det er stort set umuligt at lave en velfungerende Top 10. I stedet har jeg siden 2011, lavet en liste over årets bedste film fra det givende år.

2011:

1. Black Swan
2. Warrior
3. 127 Hours
4. Insidious
5. Drive
6. 50/50
7. Rise of the Planet of the Apes
8. Let Me In
9. The King's Speech
10. Source Code

2012:

1. The Dark Knight Rises
2. Shame
3. Take Shelter
4. The Cabin in the Woods
5. Killer Joe
6. The Avengers
7. Chronicle
8. The Raid
9. The Woman in Black
10. The Artist

2013:

1. Beasts of the Southern Wild
2. Mud
3. Gravity
4. The Conjuring og Insidious 2
5. Les Miserables
6. Before Midnight
7. The Way Way Back
8. Evil Dead
9. Rust and Bone
10. This Is the End