paideia

Jeg er en snob.
Sådan. Så er der rene linjer. Jeg elsker obskure, eksperimenterende kunstfilm og nyder at se gamle stumfilm. Det bedste filmårti nogensinde er 40'erne (med 20'erne lige bagefter). Der er ingen over eller ved siden af Katherine Hepburn. David O. Russell er vor tids mest overvurderede instruktør. Giallo og exploitation gider jeg overhovedet ikke bruge min tid på og horror keder mig gudsjammerligt.
Først og fremmest elsker jeg dog film, der formår at engagere mig følelsesmæssigt. Jeg elsker at tude til film, men der er efterhånden langt imellem de film, der kan forårsage det. Film skal være en oplevelse, der går ind og gør noget ved dig. Om det er positivt eller negativt, er mindre vigtigt.

Skulle man (mod forventning) være uenig i mine vurderinger, refererer jeg til 'De 3 simple regler':
Regel nr. 1: Fordi jeg siger det.
Regel nr. 2: Fordi jeg kan.
Regel nr. 3: Sådan er det bare.