Instruktøren Joss Whedon, som skal stå bag superheltefilmen “The Avengers”, har afsløret skuespillerbesætningen til eventyret, der skal kombinere nogle af Marvels mest berømte filmhelte.

Foruden de allerede annoncerede stjernenavne er Jeremy Renner nu bekræftet som den bueskydende helt Hawkeye. Samtidig blev det afsløret, at Mark Ruffalo (“Shutter Island”, “Zodiac”) skal overtage rollen som den grønne kolos Hulk efter Edward Nortons exit.

På rollelisten finder man allerede Samuel L. Jackson som Nick Fury, Robert Downey Jr. som Tony Stark/Iron Man, Clark Gregg som Agent Coulson, Scarlett Johansson som Black Widow, Chris Hemsworth som Thor samt Chris Evans som Captain America.

Klik her for at se et foto af “Avengers”-skuespillerne samlet.

Joss Whedon kan tilføje, at Captain America og Iron Man vil ryge i totterne på hinanden i den nye film.

”De er helt sikkert på kant med hinanden,” forklarer filmskaberen. ”De er to vidt forskellige personer. Den ene er en moderne mand, som selv har arbejdet sig op og lever som en rockstjerne. Den anden er en simpel fodsoldat fra Anden Verdenskrig, som blot forsøger at tjene sit land. De kunne ikke have mere fjerne verdensopfattelser. Det vil ende i spas. I min film vil det være vittigt drilleri.”

Klik her for at læse flere nyheder om “The Avengers”.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 gi-jones 13 år siden

Øhh, hvis IKKE det er Downey Jr. ude til venstre i billedet - hvem er det så?
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#2 MMB 13 år siden

Glæder mig til at se noget mere til Mark Ruffalo, som jeg fandt spændende i Shutter Island, selvom han ikke havde særlig meget taletid.
Gravatar

#3 inflector 13 år siden

#1 tænkte lige det samme
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#4 Krisser 13 år siden

Vil helst ikke opgive denne film. Men min interesse falmer, hver gang jeg hører mere om den retning filmen synes at tage.
Gravatar

#5 fuskak 13 år siden

#1 det er hans onde tvillingebror
If you aint first, you'r last.
Gravatar

#6 Winter999 13 år siden

#5 Har det stik modsat, synes den bliver bedre og bedre!

Iron Man VS Captain America! Hell yeah!
Gravatar

#7 chandler75 13 år siden

# 1 Doh! - jeg kunne ikke kende ham - det er nu rettet i nyheden (det var ikke Ikaris fadæse, selvom han har skrevet nyheden).
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#8 Mr. X 13 år siden

Jeg syntes også at den lyder til at være en film jeg SKAL se....
Gravatar

#9 hey now 13 år siden

På papiret et virkelig stærkt cast. Bliver spændende at se, om det kan fungere som en film.
Glæder mig under alle omstændigheder til at se resultatet.
Godspeed into the Mainstream
Gravatar

#10 Eat this 13 år siden

Lyder fedt bortset fra vi skal til at sætte os ind i at kigge på atter en ny Hulk skuespiller igen igen.

Skriv ny kommentar: