Som tidligere skrevet her på Filmz skal Christopher Nolan stå bag en relancering af “Superman”, der indtil videre går under titlen “Superman: Man of Steel” – dog angiveligt ikke som instruktør.
David Goyer, der var med til at skrive Nolans to “Batman”-film, har allerede lavet en ny “Superman”-historie, som Nolan tidligere har beskrevet som ”fantastisk”.
Se også: Christian Bale var næsten Superman i “Batman vs. Superman”.
Nu er Nolan så i gang med at finde en instruktør til projektet og skulle i den forbindelse have lavet en liste over mulige kandidater, som han har haft møde med. Disse inkluderer prominente navne som: Tony Scott (“Unstoppable”), Matt Reeves (“Cloverfield”), Jonathan Liebesman (“Battle: Los Angeles”), Duncan Jones (“Moon”) og Zack Snyder (“Watchmen”).
En del af disse instruktører skulle dog være tvivlsomme, idet flere af dem allerede har større projekter planlagt – deriblandt Liebsman, som for nylig blev hyret til “Clash of the Titans 2”.
Under alle omstændigheder skal der snart findes en instruktør, idet Warner Bros. skal have filmen lavet senest i 2012, eftersom de i 2013 muligvis vil miste nogle af rettighederne til figuren.
Hvem synes du skal instruere den kommende “Superman”-film? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.
#51 BN 13 år siden
Ja, kunst ER et subjektivt begreb - det er har du ret i. Men derfor synes jeg godt, man kan definere det nærmere: Efter min opfattelse er kunst LIG MED underholdning. Al kunst (hvadenten det er et maleri, en skulptur, en roman, et stykke musik eller en film) forsøger jo at fange vores opmærksomhed og tjener til at underholde eller adsprede os, sætte gang i fantasien og tankerne, fryde eller udfordre øjet eller øret.
Jeg vil derfor betegne enhver skelnen mellem underholdning og kunst som et udtryk for rendyrket snobbethed - en snobbethed, som f.eks. har betydet, at store kunstnere som Chaplin og Hitchcock på fuldstændig uretfærdigvis vis er blevet forbigået ved Oscar-uddelingerne; førstnævnte fordi visse snæversynede snobber mener, at komedier ikke er ligeså kunstneriske som seriøse dramaer, sidstnævnte fordi han "bare" ønskede at underholde publikum.
Og nutildags bliver komikere STADIG forbigået ved Oscar-uddelingerne, hvilket gør at flere af dem forsøger at opnå anerkendelse via seriøse roller.
Du skriver, at Lucas' primære mission er at underholde, hvilket du sætter i modsætning til von Trier, som ifølge dig ikke ser filmmediet som et middel til underholdning. Det er muligt, at von Trier selv har udtalt noget i den retning, men derfor vil han stadig underholde os. En spillefilm er, uanset indhold, ikke blot en servering af objektive facts ligesom TV-avisen eller en dokumentarfilm. Næh, en spillefilm er og bliver underholdning. Og så kan det godt være, at nogle instruktører eksperimenterer mere end andre, men det de laver, er stadig underholdning; jævnfør min indledende definition af ordet "kunst". Når man sætter sig og ser en film af Lars von Trier, er det jo ikke fordi det er en livsfornødenhed, altså noget der er ligeså strengt nødvendigt som det at passe et job og at spise og drikke. Nej, det er et krydderi på tilværelsen, en adspredelse, underholdning.
Alle filminstruktører er underholdningsorienterede, for de forsøger alle at fange vores opmærksomhed, at underholde os, at sætte gang i vores fantasi og at fryde eller udfordre øjet eller øret.
Underholdning og kunst er ikke hinandens modsætninger, og det er "mainstream" film og kunst heller ikke.
Måske er denne form for snobbethed opstået, fordi nogle på helt firkantet og snæversynet vis har set filmkomedier som et udtryk for ren og skær pjat, hvilket det det da også er i nogle tilfælde. Men mon ikke sådanne snobber glemmer, at mange af de bedste komedier har evnen til at få os til undre os forskellige sider at tilværelsen? Kan satire måske ikke være meningsfyldt og tankevækkende, ja, til tider endog samfundskritisk? Hvorfor mon f.eks. Stanley Kubrick lavede 'Dr. Strangelove' som en kulsort komedie, og ikke som et seriøst drama?
Hvis en eller anden kunstsnob vil hævde, at eventyrfilm som 'Lord of the Rings' bare er underholdning, og ikke meningsfyldt kunst, så må det være fordi de ikke har sat sig ind i tingene. Selvom Tolkien, der skrev 'Lord of the Rings', ikke brugte allegorier, så var han tydeligvis alligevel inspireret af egne oplevelser og motiveret af egne iagttagelser. Døden er et gennemgående tema i hans bøger, hvilket hænger sammen med hans oplevelser som soldat i Den Første Verdenskrig, hvor mange af hans kolleger mistede livet. Og naturen kontra industrien var også et tema, der optog ham, fordi han så hvordan de grønne skove omkring London efterhånden blev fjernet til fordel for de fabrikker, der skød op overalt. Desuden var Tolkien katolik, og derfor vil mange kunne finde mange bibelske temaer i hans bøger.
Når Tolkien - og senere Peter Jackson - således serverer det store, fantastiske eventyr, som 'Lord of the Rings' er, så er der tale om en historie med et indhold, der bygger på et menneskes reflektioner over tilværelsen. Og det samme kan siges om Chaplins film med den ludfattige, tragisk-komiske vagabond og Hitchcocks film med hans udforskning af menneskets mørke, skjulte sider.
Og så er der Star Wars-filmene. Hvad handler de om? Hvis man ser dem i den rækkefølge, Lucas ønsker, så handler de på det STØRRE plan om hvordan et diktatur opstår, ja, hvordan de forkerte personer kommer til magten via hemmelige alliancer, skjulte intriger og aftalt spil. Enhver der står i vejen for disse personer, søges fjernet med vold. Dette diktatur, der søges udbredt til alle dele af galaksen, må efterfølgende kæmpe mod en gruppe oprørere. ... På det MINDRE, men mere personlige plan handler filmene om, hvordan et godt menneske kan gå hen og blive ondt.
Selvom det er eventyrets forenklede problematikker og løsninger, der forelægges os, så er det nærmest umuligt ikke at drage paralleller til f.eks. en diktator som Hitler, hans vej til magten og hans ønske om verdensherredømme, eller at gøre sig tanker om, hvordan man selv ville føle eller reagere i vanskelige situationer. (Hvad det sidste angår, tænker jeg ikke på heltemodige lyssværds-dueller eller kampe ude i rummet, men på de mere menneskelige, følelsesmæssige aspekter, såsom det at
Skulle disse film fra Jackson og Lucas ikke være meningsfyldte? Skulle de ikke være kunst? Jo, så afgjort da. Akkurat på samme måde som H.C. Andersens eventyr er meningsfyldt kunst, når han trækker forskellige sandheder om mennesket og tilværelsen frem i sine korte, ofte satiriske historier.
#52 BN 13 år siden
#53 Jonas Agersø 13 år siden
#54 Twister 13 år siden
jeg forstår altså ikke den opfattelse du mener der kan sættes direkte lighedstegn mellem kunst og underholdning ...jeg siger ikke at underholding ikke kan indgå i kunst men der er langt derfra og så til at sige at alt kunst er underholdning. at du så tilmed går skridtet videre og kalder det for snobbet når man mener det modsatte begriber jeg slet ikke. med alt respekt kalder jeg ikke folk med din mening for hjernedøde tumper så jeg synes da det er uretfærdigt at folk (som jeg åbenbart også er en del af) skal stemples som snobber blot fordi vi ikke deler din mening. Vi deler ikke den samme mening, men derfor er der ingen grund til at kaste mudder efter synspunkter som du finder forkert.
og jeg er igen fuldstændig uenig når du skriver alle instruktørers mission er at underholde....jeg synes det er meget langt fra sandheden. Nej von Trier, Tarkovsky, Bergman, Felini's mål var ikke altid at underholde og jeg synes det er et meget drastisk skridt at du sammenligner det "at ville fange tilskuerens opmærksomhed" med "underholdning". DIsse to tilgange er da overhovedet ikke den samme. Jeg er sikker på at Tarkovsky godt vidste at en scene der består af 5 min motorvej hvor det eneste der sker er at man kører rundt som var kameraet en bil (dette er en scene fra solaris), ikke ville underholde de fleste mennesker. Hans mål er et helt andet. han søger IKKE at underholde, men snarere "at oplyse" eller få seerene til at reflektere over nogle tematikker.
Og som jeg før sagde kan der da sagtens være undtagelser. så at du remser enkelte film som Lord of the rings op synes jeg ikke argumenterer for at visse instruktører ifølge min mening har en mere kunsterisk tilgang til mediet end andre. og at kunstfilm som regel (hence the name) er mere "kunsteriske" end mainstream blockbusters. IGEN der findes undtagelser ja, men sådan vil det altid være. en blockbuster kan da godt være kunst ja, men mainstream kulturen og kunstfilm kulturen er to vit forskellige som vægter filmmediet på helt forskellige måder. De mest kunsteriske tilgange til film vil man derfor som regel finde i kunstfilmens verden.
#55 BN 13 år siden
Nej, jeg siger ikke, at det er det samme, altså at det altid er fuldstændig identisk. Jeg betegner bare kunst som LIG MED underholdning, og dermed siger jeg jo, at kunst er en SLAGS underholdning. (Der findes som bekendt andre måder at underholde sig på, såsom spil, sport og lege.)
Malerier, skulpturer, romaner, musik og film er altsammen beregnet på et publikum; det er noget der skal ses og/eller høres, og det gør folk i almindeligvis i deres fritid, ja, når de skal slappe af og trænger til adspredelse. Hvis ikke dét er adspredelse og underholdning, hvad i alverden vil du dog så kalde det?
Jeg beklager, hvis du føler dig ramt. Men det nu ikke møntet på DIG, men snarere den tendens, der desværre utroligt nok stadig forekommer her i 2010. Sagen er, at jeg altså ikke på nogen måde kan acceptere, at store filmkunstnere som Chaplin og Hitchcock blev forbigået ved samtlige Oscar-uddelinger og at komikere stadig bliver det, bare fordi deres film var/er underholdning med stort U. Jeg er kraftig modstander af enhver elite, der måtte tro, at de er sat her på jorden for at gøre nogle film til mere kulturelt "fine" og mere "kunstneriske" end andre. Det er intet mindre end latterligt at forsøge at fremstille nogle instruktører som mere kunstneriske end andre. ... Øh, hallo! Filmkunst går altså først og fremmest ud på (1) at skabe en overbevisende illusion, et overbevisende univers (eller blot overbevisende rammer for en historie) og en stor oplevelse. Og filmkunst er også (2) når skuespillere leverer nogle fantastiske præstationer. Hvem er dog så indbildsk at påstå, at dette forekommer mere i eksperimenterende film end i såkaldte "mainstream" film, eller mere i Lars von Triers film end i f.eks. Steven Spielbergs film? ... Hvis man virkelig mener, at det forholder sig sådan, mener jeg, at man er en snob.
Man burde nøjes med at sige, at der er noget filmkunst man bedre kan lide end andet. Jeg går da heller ikke rundt og siger, at Bergman, von Trier m.fl. ikke er kunst, bare fordi deres film ikke siger mig noget.
Nu kan du jo ikke i filmisk sammenhæng begrænse betydningen af det at underholde til "at der er gang i den, at der sker en masse og at folk morer sig og føler stor spænding". Selv stille scener i en film er da lig med underholdning, uanset HVOR stille de, og hvor lidt der sker. ... Ligegyldigt hvilken film du ser, sidder du jo og venter, hvad det næste, der kommer, er. (Om det så er et nyt landskab, en samtale, billedet af nogle tavse mennesker eller andet.)
Her må jeg lige delvis citere mig selv fra indledningen af det her indlæg:
Film - alle film (altså også Tarkovsky, Bergman og Felinis)- er beregnet på et publikum. Film er noget der skal ses og høres, og det gør folk i almindeligvis i deres fritid, ja, når de skal slappe af og trænger til adspredelse. Hvornår ellers?
Selv når folk diskuterer politik, hvor det er emner der berører éns tilværelse, job og økonomi, gør de det, mens de slapper af og som en form for adspredelse eller tidsfordriv. (Det er kun for politikerne det er et levebrød.) En spillefilm er f.eks. som regel aldrig et indslag i en valgkampagne, vel? Ergo har det at se en film ikke noget at gøre med en aktiv handling, som gør nogen synlig eller praktisk forskel m.h.t. din families lønindkomst (medmindre man altså er professionel filmkunstner), pasning af børn, rengøring og istandsættelse af hjemmet, eventuelt havearbejde derhjemme, bilreparationer o.s.v ... for nu at skære min pointe ud i pap. ;-)
En film har kort sagt ingen praktisk værdi; du ser den ikke for at få praktisk vejledning til din hverdag. At se en film er en passiv fritidsbeskæftigelse, uanset om det er en eksperimenterende film, et socialrealistisk/hverdagsagtigt drama, en provokerende film o.s.v. ... Alle film er og bliver underholdning, adspredelse.
Her skulle du måske bare holde dig til HELE min defintion af "underholdning" fremfor kun at bruge en lille stump af den. Sidste del af min definition lød (i uddrag):
"sætte gang i ... tankerne, ... udfordre øjet eller øret."
Det "at reflektere" dækkes da fint heraf.
Jeg synes nu også, at "kunstfilm" er et temmelig dårligt udtryk, når man taler om fiktionsfilm - ikke mindst fordi "kunstfilm" ifølge Den Store Danske Encyklopædi er en "dokumentarisk filmgenre, der viser en billedkunstners værk eller evt. kunstneren i arbejde."
"Eksperimenterende film" ville være et bedre og mere passende udtryk.
#56 BN 13 år siden
For det er jo dét de gør i den slags "kunstfilm", som DU tænker på, Twister.
#57 Kruse 13 år siden
#58 BN 13 år siden
Ja, jeg har faktisk lige nærstuderet Twisters 'Vurderinger', og jeg synes, han har en fed filmsmag.
#59 filmz-ab 13 år siden
#60 filmz-ab 13 år siden
Bergman, Trier, Lynch og de andre i den stil, underholder vel bare på en anden måde, end mainstream kulturen. Ellers var folk jo ikke vilde med dem. Underholdning er jo ikke kun bulder og brag som du ved. Du skrev jo noget med at disse instruktører vil "oplyse". Måske, det er øjnene der ser, men at oplyse er jo også at underholde og fortælle en historie via billeder og lyd, som der er et publikum til. Spørgsmålet er vel bare, hvad for en målgruppe du sætter for at dømme underholdning. En Johnny Brian vil nok finde Lynch kedelig, men en kunstnerisk anlagt fan vil nok også finde Transformers kedelig.