Med store, populære film som “Jagten”, “Spies & Glistrup” og “Kvinden i buret”, der alle har haft biografpremiere i år, så tegner 2013 til at blive et rekordår for dansk film i de danske biografer.

Rekorden, der skal slås, er fra 2008, hvor hele 4.275.000 billetter blev indløst til en dansk film i en dansk biograf. Med aktuelt 3.472.833 billetter er der et stykke endnu, men der er håb forude.

Regnar Grastens næste sandsynlige succes efter publikumshittet “Hvidsten gruppen” kan meget vel blive oktoberpremieren “Tarok”, og derefter kommer Nils Malmros’ længe ventede “Sorg og Glæde”.

Og hvem ved, måske kan Lars von Triers hypede skandalefilm “Nymphomaniac” lige få de sidste danske biografbilletter solgt i juledagene med sin sene decemberpremiere.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 frasofaen 10 år siden

Highland Park (6) skrev:
"Nymphomaniac" har absolut intet med en skandale at gøre.


Men mon ikke at en nogenlunde bred verdenspresse forventer, at Lars nok skal hæfte lidt skandale til filmen, om så deres forventninger bliver indfriet må vi vente og se... Ellers kan de jo gå Se & Hør og BT vejen, og finde lidt løst hist og her, og presse Lars til at udtale noget der kan misforstås i små YouTube bidder, sådan rigtig snasket.
Personligt håber jeg bare på det bedste for den her film.
Fra Sofaen på iTunes|frasofaen.blogspot.dk ... Fy for pokker en gang product placement!
Gravatar

#12 Highland Park 10 år siden

Foeller (10) skrev:
Hvad synes du om filmen? :)
Den lyder spændende! :)

frasofaen (11) skrev:
Men mon ikke at en nogenlunde bred verdenspresse forventer, at Lars nok skal hæfte lidt skandale til filmen, om så deres forventninger bliver indfriet må vi vente og se... Ellers kan de jo gå Se & Hør og BT vejen, og finde lidt løst hist og her, og presse Lars til at udtale noget der kan misforstås i små YouTube bidder, sådan rigtig snasket.
He, det kunne ligne dem.

frasofaen (11) skrev:
Personligt håber jeg bare på det bedste for den her film.
Ditto. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#13 X&O 10 år siden

Siden hvornår er en Lars von Trier film begyndt at trække publikum i Danmark? Det bliver i hvert fald ikke Nymhomaniac der hjælper med til det regnestykke, især ikke når den har premiere 25. december. Kvinden i buret har nok allerede spillet det meste af det den kan, den har under 100.000 billetter tilbage i sig. Malmros' sidste film var der 175.000 der så, Sorg og glæde er ifølge ham selv hans sidste film, og den har fået en del opmærksomhed i løbet af sommeren, så hvis den ellers får nogenlunde anmeldelser kan den vel maks trække 3-400.000. Hvis rekorden skal slås skal det være pga. Anne Grethe Bjarne Riis' hestefilm. At hendes tidligere film trak så mange i biografen er mig en stor gåde, men man kunne forestille sig at det skyldes filmens krigs-tema. Hestetemaet er nok knap så populært, men der skal nok være de folk der går ind og ser den pga. hendes tidligere film. Mit bud er at årets billetsalg kommer til at ligge lige under 2008's. Der mangler en eller anden rædsom Far til Fire film til at trække de sidste biografgængere i julen.

Skriv ny kommentar: