Med store, populære film som “Jagten”, “Spies & Glistrup” og “Kvinden i buret”, der alle har haft biografpremiere i år, så tegner 2013 til at blive et rekordår for dansk film i de danske biografer.

Rekorden, der skal slås, er fra 2008, hvor hele 4.275.000 billetter blev indløst til en dansk film i en dansk biograf. Med aktuelt 3.472.833 billetter er der et stykke endnu, men der er håb forude.

Regnar Grastens næste sandsynlige succes efter publikumshittet “Hvidsten gruppen” kan meget vel blive oktoberpremieren “Tarok”, og derefter kommer Nils Malmros’ længe ventede “Sorg og Glæde”.

Og hvem ved, måske kan Lars von Triers hypede skandalefilm “Nymphomaniac” lige få de sidste danske biografbilletter solgt i juledagene med sin sene decemberpremiere.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 moulder666 10 år siden

Og hvem ved, måske kan Lars von Triers hypede skandalefilm "Nymphomaniac"


Er der noget jeg er gået glip af? Hvordan er det blevet til en skandalefilm? Fordi den handler om en nymfoman? Det var da kun "Antichrist" hvor der var rod i bilagene, var det ikke?
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#2 DJAS 10 år siden

Jeg har på fornemmelsen at hverken Tarok eller Sorg og Glæde kan gøre det. Jeg sætter min lid til Lars!
Gravatar

#3 Mikkel Abel 10 år siden

Oversigt over 2008;

ÅRETS MEST SETE FILM
’Flammen & Citronen’, Nimbus Film: 667.601
’Blå mænd’, Fridthjof Film: 444.017
’Rejsen til Saturn’, A. Film: 385.976
’Far til fire – på hjemmebane’, ASA Film Production: 372.326
’To verdener’, Nordisk Film: 314.545
’Anja og Victor – i medgang og modgang’, Regnar Grasten: 245.420
’Frode og alle de andre rødder’, M&M Production, Nordisk Film: 223.209
’Tempelriddernes skat lll: Mysteriet om slangekroen’, M&M Productions: 216.099
’Kandidaten’, Miso Film: 199.087
’Det som ingen ved’, Nimbus Film: 186.234


Tænk at en samling af så middelmådige film kunne sætte den rekord..
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#4 Lisa123 10 år siden

Lars er den bedste og jeg glæder mig vildt til hans nye film kommer.
„Dit liv er som en tegning du selv tegner. Du har bare ikke noget viskelæder“
Gravatar

#5 Ispep 10 år siden

Troede det gik skidt i biograferne, særligt ved efteråret :D
Gravatar

#6 Highland Park 10 år siden

#1: Ja, "Nymphomaniac" har absolut intet med en skandale at gøre. Journalister elsker bare at hæfte kiksede prædikater på Triers film.

#5: Touché. :D
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#7 Jb-film 10 år siden

Nils Malmros har jo udviklet sig til en form for vores svar på Ingmar Bergman - at bruge sit eget livsforløb i sine film.
Sorg og Glæde, kan meget vel være den film der slutter hele hans karriere.

Lars von Triers søgen efter det seksuelle og psykologien i hans seneste film, har jeg det lidt svært med - men omvendt, så er han jo også vor tids svar på Carl Th. Dreyer.

Spies & Glistrup, er nok kun tæt på at nå samme højder som filmen om Dirch Passer.

Kvinden i buret, har jeg til gode at se - jeg er nu mere bekymret for Jussi-Adler Olsens holdning til resten af filmatiseringerne.
Gravatar

#8 Geekalot 10 år siden

ja det ikke mig der har hjulpet.....
Gravatar

#9 Quantom 10 år siden

Egentlig ret godt når man tænker på bio-priserne :-)

Både Jagten og Kvinden i buret er to gode film som overraskede mig.
Gravatar

#10 MMB 10 år siden

Highland Park (6) skrev:
#1: Ja, "Nymphomaniac" har absolut intet med en skandale at gøre. Journalister elsker bare at hæfte kiksede prædikater på Triers film.


Hvad synes du om filmen? :)

Skriv ny kommentar: