Sidste måned blev det under Comic Con-messen i San Diego annonceret, at hvad mange troede var en “Man of Steel”-fortsættelse, der ville fokusere udelukkende på Clark Kent, rent faktisk viste sig at være et Batman/Superman-projekt.

Manuskriptforfatter David Goyer har tidligere fortalt, at filmen kommer til enten at hedde “Superman Vs Batman” eller “Batman Vs Superman”, og nu er det så kommet frem, hvem filmstudiet har kigget på til at påtage sig rollen som Bruce Wayne.

Se også: Zack Snyder annoncerer: Batman i “Man of Steel 2″.

Kandidatlisten består af seks skuespillere, hvoraf Josh Brolin skulle være den mest eftertragtede af dem. Derudover er Ryan Gosling, Matthew Goode, Joe Manganiello, Richard Armitage og Max Martini også at finde på listen.

At disse er studiets seks valg, betyder dog ikke, at nogle af skuespillerne rent faktisk er interesseret eller for den sags skyld overhovedet i forhandlinger om rollen. F.eks. er Brolin lidt i klemme i forhold til Diane Lane, der i “Man of Steel” spillede Martha Kent, eftersom hun er hans eks-kone.

Gosling er også meget usikker, men det er mest af alt fordi, den canadiske skuespiller netop har færdiggjort optagelserne til sin instruktørdebut og samtidig har udtalt, at han tager en pause fra faget for at fokusere på at redigere og promovere filmen.

Manuskriptet er stadig ved at blive skrevet af Goyer, men jagten på den nye Batman vil blive intensiveret i de kommende uger, da optagelserne til filmen starter i begyndelsen af 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.

Vis kommentarer (70)
Gravatar

#1 Doom 2: Hell on Earth 4 år siden

"F.eks. er Brolin lidt i klemme i forhold til Diane Lane, der i "Man of Steel" spillede Martha Kent, eftersom hun er hans eks-kone."

Ja SÅ kan han jo ikke spille med.
Doctor Last Warning
Gravatar

#2 Bruno 4 år siden

Jo, Josh Brolin ville være et fornuftigt valg, bare giv ham et habilt træningsprogram, så han bliver ligeså buff som Henry Cavill. Joe Manganiello og Max Martini kunne jeg også sagtens se i rollen, Manganiello ser ud til at være i ret god form.
Tidligere: utyske/drebble
Gravatar

#3 steadi07 4 år siden

Ryan Gosling ville måske være det dårligste valg længe, hvis han fik tjansen som Batman.

Brolin kunne måske trække rollen. Jeg kan dog ikke forestille mig, at det ville særligt taknemmeligt, eftersom Bale lagde en ret voldsom minimumsindsats.

Gravatar

#4 Bruno 4 år siden

steadi07 (3) skrev:
Bale lagde en ret voldsom minimumsindsats.


Vedkommende skal bare lade være med at growle, så er det allerede meget bedre. :D
Tidligere: utyske/drebble
Gravatar

#5 Ispep 4 år siden

Superman vs Batman? Lyder meget plat.
Gravatar

#6 Bruno 4 år siden

Ispep (5) skrev:
Superman vs Batman? Lyder meget plat.


Kunne du lide Avengers?
Tidligere: utyske/drebble
Gravatar

#7 daneimp 4 år siden

Richard Armitage kunne da også være cool!
Gravatar

#8 Juiceren 4 år siden

Ryan Gosling er en fed skuespiller, men synes ikke han passer ind i en karakter som Batman.
Kunne bedre se ham som Jokeren end batman faktisk, selvom det selvfølgelig ikke bliver aktuelt.
Gravatar

#9 SiniSael 4 år siden

Min stemme er sq på Armitage, dog kunne jeg nemt se Brolin som en ældre Bruce til en evt. The Dark Knight returns. Ellers er Brolin klart min nr 2.

Max Martini er dog lidt for militær til at helt kunne overbevise mig.

Matthew Goode og Ryan Gosling er for ungdommelige for min smag. Samt tvivler sq at Gosling binder sig til en række film, og ville næsten være et for mainstream valg. Dog kan de begge sikkert overraske og bære rollen, bare de ikke laver en Bale stemme... (om ikke andet er de alle bedre skuespillere)
Gravatar

#10 Ispep 4 år siden

#6

Jep.. Ved gensyn(ene). Men Batman VS Superman? :D Svarer det ikke til en dyst mellem mig og The Rock? :D

Skriv ny kommentar: