På trods af tidligere forlydener om, at Peter Jackson sandsynligvis ikke selv vil kunne instruere “Hobbitten” på grund af forpligtelser i forbindelse med andre filmprojekter, er Warner Bros. og MGM tilsyneladende overbevist om, at han kan komme ud af disse aftaler.

Se også: Peter Jackson overvejer selv at instruere “Hobbitten”.

I hvert fald forsøger de to filmstudier bag “Hobbitten” ifølge Deadline.com ihærdigt på at overtale Jackson til at stå bag kameraet på de to film, der baseres på J.R.R. Tolkiens berømte bog.

Endnu er intet afgjort, og en række andre instruktører skulle have udtrykt interesse i det prestigefyldte projekt, deriblandt “Harry Potter”-instruktøren David Yates, David Dobkin (“Wedding Crashers”) og Brett Ratner (“X-Men: The Last Stand”).

Et af problemerne med at tiltrække en instruktør af høj kaliber er, at der ikke er særlig mange penge at give i hyre, eftersom filmens potentielle omsætning allerede i forvejen er blevet fordelt ud til en række aktører, der bl.a. tæller boet efter Tolkien og Jackson selv.

Der spekuleres derfor i, at Jackson muligvis kunne være interesseret i at overtage instruktørstolen, da projektet efter “Ringenes herre”-filmene står hans hjerte nær, og han allerede er involveret som producer og manuskriptforfatter.

Se også: Ian McKellen forsikrer fans om, at “Hobbitten” er på vej.



Vis kommentarer (73)
Gravatar

#41 filmz-Utyske 13 år siden

#40 -

Ja, fordi der er garanteret ingen forskel på at filmatisere en tegneserie og en bog med et helt andet tema og tempo. :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#42 JannikAnd 13 år siden

#41 - Nah... Det er der egentlig ikke :) Selvom jeg ikke sætter mange fingre på Snyders filmatiseringer, så kan jeg slet ikke se ham være mand til opgaven. Han er jo bare en lille dreng, der klarer opgaverne på en enorm entusiasme...
Gravatar

#43 gi-jones 13 år siden

Stadig at foretrække frem for Rattner :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#44 BN 13 år siden

Claudius (39) skrev:
Især it "Two Towers" var projktet ved at være så meget på afveje, at det var ved at falde fra hinanden.


Al respekt for, at du ikke synes så godt om 'Two Towers', men ved at falde fra hinanden var der nu ikke noget der var. Filmen afspejler bogen, hvor Ringens broderskab er splittet, og hvor det er andre ting der lægges vægt på end i 'Fellowship', nemlig menneskenes verden og deres overlevelse. Tonen er derfor en anden, idet der er mere action, mere krig. Og PJ håndterer efter min mening de tre forskellige, men sammenknyttede handlingstråde på mesterlig vis.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#45 filmz-Claudius 13 år siden

BN (44) skrev:
Al respekt for, at du ikke synes så godt om 'Two Towers', men ved at falde fra hinanden var der nu ikke noget der var. Filmen afspejler bogen, hvor Ringens broderskab er splittet, og hvor det er andre ting der lægges vægt på end i 'Fellowship', nemlig menneskenes verden og deres overlevelse. Tonen er derfor en anden, idet der er mere action, mere krig.


PJ og co. skrev om på Tolkiens historie. Som konsekvens heraf er Faramir en helt anden person i filmen, end han var i bogen, og ændringerne belaster plottet så voldsomt, at det er ved at knække under byrden. Faramir skal jo karaktermæssigt tilbage til i den rigtige position til åbeningen af ROTK, hvor han er heltmodig og tro overfor Gandalf og hobbitterne. PJ har mere end svært ved at få ham på plads igen, og det er der egentlig ikke så meget at sige til. Scenen i hulen, hvor Faramir skyer ringen, før den kan nå at friste ham er jo helt central for, hvilken type person han er, i modsætning til hans bror. Det er vigtigt, at vi forstår hans bevæggrunde og motiver, så vi forstår forskellene mellem ham og Boromir. Så når PJ begynder at skrive om på det, så slår plottet sprækker med det samme, fordi Faramir til forveksling kommer til at ligne sin bror. Faktisk holdt det ikke, men vi kan jo så godt lide historien, at vi ser gennem fingre med det. Faktisk mener jeg, at PJ totalt bøffede mht Faramir. Heraf kaldes filmens Faramir i vide kredse også tit enten "Filmamir" eller "Fubaramir"...
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#46 BN 13 år siden

Claudius (45) skrev:
PJ og co. skrev om på Tolkiens historie. Som konsekvens heraf er Faramir en helt anden person i filmen, end han var i bogen, og ændringerne belaster plottet så voldsomt, at det er ved at knække under byrden. Faramir skal jo karaktermæssigt tilbage til i den rigtige position til åbeningen af ROTK, hvor han er heltmodig og tro overfor Gandalf og hobbitterne. PJ har mere end svært ved at få ham på plads igen, og det er der egentlig ikke så meget at sige til. Scenen i hulen, hvor Faramir skyer ringen, før den kan nå at friste ham er jo helt central for, hvilken type person han er, i modsætning til hans bror. Det er vigtigt, at vi forstår hans bevæggrunde og motiver, så vi forstår forskellene mellem ham og Boromir. Så når PJ begynder at skrive om på det, så slår plottet sprækker med det samme, fordi Faramir til forveksling kommer til at ligne sin bror. Faktisk holdt det ikke, men vi kan jo så godt lide historien, at vi ser gennem fingre med det. Faktisk mener jeg, at PJ totalt bøffede mht Faramir. Heraf kaldes filmens Faramir i vide kredse også tit enten "Filmamir" eller "Fubaramir"...


Jeg forstår godt dine pointer, hvis du foretrækker bøgerne fremfor filmene. Personligt har jeg det omvendt: Jeg synes, filmene er noget bedre end bøgerne, og jeg ikke blot forstår, nej, jeg decideret FORETRÆKKER PJ's ændringer.

Med hensyn til ændringerne af Faramir, vil jeg sige to ting:

1) I den forlængede dvd-udgave af 'The Two Towers' fremstår Faramir fra starten meget menneskelig og sympatisk - tag f.eks. hans replik om den døde fjende der ligger på jorden, og man får også langt bedre forståelse af Faramirs bevæggrunde i kraft at det lange flashback til dengang han og Boromir var sammen. (Ingen af disse scener var med i biografversionen.) Faramir ved jo, at deres fader sendte Boromir for at skaffe dem Ringen, så Faramir prøver bare at gøre sin fader glad. Der er ikke tale om, at Ringen påvirker Faramir i samme grad som den påvirkede hans broder.

2) Der er ikke tale om 100 pct.'s ændringer - langtfra. Selv i Tolkiens bog lader Faramir de to hobbitter, Frodo og Sam, være under bevogtning, idet han udtrykker tvivl om, hvorvidt de ikke snarere er forrædere og fjender fremfor venner. Og han befaler, at de skal følges sammen med ham og hans soldater. De får også bind for øjnene, så de ikke kan se vejen hen til Faramirs tilflugtssted. Sam betvivler, om Faramir har et rent hjerte. Episoden hvor Faramir er lige ved at beordre Gollum/Smeagol skudt ved den forbudte dam, er også med. Frodo har ikke så meget tillid til Faramir, så han har ikke tidligere villet fortælle denne, at Gollum er deres guide - det gør han ligesom i filmen først da Faramir er tæt på at lade sine soldater dræbe Gollum. Gollum bliver også bundet på lidt hårdhændet vis og får en hætte over hovedet. (Men egentlig tæv som i filmen giver Faramirs soldater ham ikke.) ... Den største forskel er, at Faramir i filmen vil bringe Ringen til sin fader i Minas Tirith.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#47 cronick 13 år siden

Er der nogen der kan fortælle mig, hvorfor det i det hele taget er en dårlig ting, at denne Guillermo Del Toro ikke er en del af projektet mere?

Jeg slog ham lige op og IMDB, og kan umiddelbart blot se, at han har stået bag de skrækkelige Hellboy's. Der må være noget, jeg har overset?
Gravatar

#48 filmz-Utyske 13 år siden

JannikAnd (42) skrev:
#41 - Nah... Det er der egentlig ikke :) Selvom jeg ikke sætter mange fingre på Snyders filmatiseringer, så kan jeg slet ikke se ham være mand til opgaven. Han er jo bare en lille dreng, der klarer opgaverne på en enorm entusiasme...

Altså, nu har han jo kun en zombiefilm og to tegneseriefilmatiseringer under bæltet, alle tre ligger jo ret langt fra en LOTR-filmatisering.

Jeg mener bestemt heller ikke at han er et oplagt valg til jobbet, men Jackson havde da heller ikke ligefrem en imponerende samling film i sin bagage, som på nogen måde kan sammenlignes med den opgave der var LOTR.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#49 Lord Beef Jerky 13 år siden

Mit største problem med The Two Towers er hele den lange historie om, at Aragorn dør og så alligevel ikke. Sjældent har jeg oplevet noget på film, der virker så langtrukkent og komplet ligegyldigt, og denne omskrivning gør, at når jeg skal se Ringenes Herre, så springer jeg ofte let og elegant over den 2. film.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#50 BN 13 år siden

Lord Beef Jerky (49) skrev:
Mit største problem med The Two Towers er hele den lange historie om, at Aragorn dør og så alligevel ikke. Sjældent har jeg oplevet noget på film, der virker så langtrukkent og komplet ligegyldigt, og denne omskrivning gør, at når jeg skal se Ringenes Herre, så springer jeg ofte let og elegant over den 2. film.


Denne ting synes JEG så til gengæld er genial. Mens vi som publikum jo godt ved, at Aragorn er i live, ved hans venner det ikke, og hans midlertidige forsvinden og senere genopdukken er med til at understrege, hvor afhængige hans venner er af ham, ja, hvor meget han betyder for dem, og så afslører det også, at Eowyn virkelig er forelsket i ham. Det giver historien noget mere følelsesmæssig punch.

Men hvorom alting er, så er det mig lidt af en gåde, at du afskriver alt det forudgående og alt det efterfølgende i filmen, bare pga. af denne ene ting, som du ikke kan lide. Der sker jo så uendeligt mange andre ting i filmen.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: