Som Filmz skrev for et år siden, så er Steven Knight gået i gang med at skrive et manuskript for Sony Pictures på baggrund af den fjerde roman i Stieg Larssons Millennium-serie med titlen “The Girl in the Spider’s Web”, der blev færdiggjort af David Lagercrantz. Og det bliver en direkte sequel til David Finchers “The Girl with the Dragon Tattoo”.

Se også: Anmeldelsen af “The Girl with the Dragon Tattoo”

Det er Collider, der nu skriver, at til trods for at “The Girl in the Spider’s Web” baserer sig på den fjerde bog i serien om Lisbeth Salander, så bliver den en direkte sequel til “The Girl with the Dragon Tattoo”, som ellers var baseret på den første bog.

For i modsætning til den originale filmatisering på svensk, hvor alle de første tre bøger fik filmliv, så kom amerikanerne aldrig længere end den første bog.

Det er “Don’t Breathe”-instruktøren Fede Alvarez, som igen skal bringe amerikansk liv til Lisbeth Salander. Det er derimod endnu uvist, om Rooney Mara gentager rollen som pigen med drage-tatoveringen.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: