“En ubekvem sandhed” fortæller unægtelig en meget hårrejsende historie, men dele af dens budskab er formodentlig mere åbne til diskussion end den umiddelbart lægger op til. Fornyeligt præsenterede to danske forskere fra Århus Universitet deres undersøgelser af gletsjernes tilbagetrækning på Grønland, der viste, at den har været undervejs i godt hundrede år og endda var hurtigere i første halvdel af 1900-tallet. Ikke desto mindre synes mange af de overordnede perspektiver i filmen at være svære at bortforklare, og hvis blot halvdelen af budskabet har hold i virkeligheden, burde de mane til bekymring og handling. Alternativt er det tvivlsomt, om vi vil være bedre stillet end de vittige hoveder i teatret, der klapper på det forkerte sted.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 ajust 17 år siden

Amerikansk propaganda :D?

Ej, det lyder såmænd spændende nok, dog har jeg på fornemmelsen at et fordrag af Al Gore på film ikke lige er mig.
Gravatar

#2 filmz-Bruce 17 år siden

Hvis den kan få nogle amerikanere til at tage problemet alvorligt, så er den det hele værd.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#3 gi-jones 17 år siden

Jeg må indrømme at jeg ikke giver specielt meget for hele teorien om global opvarming pga. drivhuseffekt og sjov. Der har altid været voldsomme klimaforandringer på jorden og det kan vi hverken gøre til eller fra. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal tænke over forurening og vores generelle omgang med omverdenen, for overforbrug giver altid bagslag på et tidspunkt. Hele kampagnen imod drivhuseffekten er bare lidt overgearet og indsatsen kunne sikkert gøre større forskel andre steder.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#4 nakalay 17 år siden

#3 "Der har altid været voldsomme klimaforandringer på jorden og det kan vi hverken gøre til eller fra."

Vi kan hverken gøre til eller fra mht. drivhuseffekten? Du ved godt, det er noget sludder, ikke? Hvad med at vi skruer en smule ned for vores emission af drivhusgasser?
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#5 gi-jones 17 år siden

Men hvor fra ved DU at jeg tager fejl? Der er ligeså mange undersøgelser der beviser drivhuseffekt som det modsatte. Det hele handler om temperaturforandringer over 100år, men hvis man ser på de samme grafer for 1000år ligner det aktiekurser for mellemstore IT-virksomheder. Man kan bevise rigtigt meget ved at afgrænse sine statistikker rigtigt, og det gør begge sider af debatten.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#6 nakalay 17 år siden

#5 Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad du mener? Beviser drivhuseffekten som det modsatte af hvad?

Drivhuseffekten er et alment accepteret og påvist fænomen. Om det så er den, der smelter din Zapp-is i juli måned, det er der differende meninger om. Flertallet er dog enige om, at vi har et vist ansvar.
Men som jeg har nævnt i tidligere diskussioner herinde, så ville Jorden ikke være nær så beboelig, hvis det ikke var for drivhuseffekten. Det er altså forkert at forbinde fænomenet med noget negativt, hvis vi sætter det uden for en kontekst.
Problemet er at vi mennesker emitterer enorme mængder drivhusgasser ud i atmosfæren, hvilket resulterer i en eller anden stigning i drivhuseffekten og altså klimaforandringer i en eller anden grad. Der er som ovennævnt konsensus om, at vi bidrager for meget til drivhuseffekten.
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#7 blahblah 17 år siden

#1
Det kan aldrig være amerikansk propaganda det der, men det er en film som skal tages meget alvorligt og efterleves.

Problemet er at 1 ud af 1000 der ser den film vil rent faktisk gøre noget ved det, sikkert færre.
Gravatar

#8 gi-jones 17 år siden

#6: Tror ikke jeg gider kaste mig ud i en længere diskussion, men min pointe er blot at dette ikke er en sag man ved særligt meget om. De eneste beviser der foreligger er gæt på hvordan klimaet har ændret sig over de sidste 1000 år. Folk dør på grund af forurening i Manilla fordi de ikke kan trække vejret. Måske er det et større problem, og samtidig et mere reelt problem, end nogle gletschere der flytter sig (og det er altså naturligt for dem at gøre det. Vores verden er ikke statisk og har aldrig været det, og uanset hvor meget Al Gore prøver, så kan han heller ikke gøre den statisk.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#9 filmz-Bruce 17 år siden

#5 Men hvor fra ved DU at jeg tager fejl?

Hvorfor tage chancen? Det samme sagde tobaksproducenter i 40 år. "Der er ingen beviser for at det er cigaretters skyld!". "Der er ingen beviser for at passiv rygning er farligt!".

Måske man skulle tage og bruge fornuften istedet for at kræve undersøgelser, som man alligevel konstant forsøger at betvivle rigtigheden af.

Når/hvis det en dag kan bevises uden tvivl, så har tiden imens ikke just arbejdet for et bedre miljø. Det er jo ingen forbrydelse i det mindste at forsøge at være et mindre aggressivt miljøsvin, hverken individuelt som globalt set.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#10 filmz-pandora 17 år siden

#8

Folk dør på grund af forurening i Manilla fordi de ikke kan trække vejret. Måske er det et større problem, og samtidig et mere reelt problem, end nogle gletschere der flytter sig


Det er ikke et større eller problem. Det er en del af det SAMME problem: Forurening.
Så bare husk at rydde op efter dig og slukke motoren i stedet for at la' bilen stå i tomgang når du venter ved McDrive, så gir' du' både en hånd til Manillas befolkning og til gletcherne.
"Iskrystaller, iskrystaller! Frys!"

Skriv ny kommentar: