Af og til vakler filmen på en tynd linie mellem originalitet og familiaritet. Men næsten hver eneste gang den ved at dale ned i klichéernes kedelige verden, trækkes den tilbage på land, og tilbyder endnu flere overraskelser og uforudsigelige pointer. Filmen sørger derved næsten konstant for at holde publikum i skak. Det bliver alligevel til nogle ganske få forudsigelige plotelementer, der tilsætter en herlig sød blanding filmisk magi en smule surhed. Men Murray og Johanssons præstationer, Coppolas følelsesladede manuskript og instruktion og filmens tryllebindende billedside gør, at “Lost in Translation” i sidste ende står som værende en af de mest elskelige og romantiske film, der nogensinde er blevet skruet sammen.
#31 skittlez 20 år siden
#32 Zelle 20 år siden