Fans af den første “Madagascar”-film kan glæde sig over, at fortsættelsen er på nøjagtig samme kvalitetsniveau som forgængeren, at både BD-udgivelsens transfer og lydspor er fantastisk, og at skivens ekstramateriale er ganske udmærket. Alle andre bør lade udgivelsens samle støv hos den lokale videoforretning og i stedet erhverve en hvilken som helst anden computeranimeret spillefilm. Ja, hvilken som helst.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 filmz-vivalafrance 14 år siden

Har lige et spørgsmål:

Farverne er rene og har altid den korrekte temperatur.

Korrekt farvetemperatur? Hvad er en ukorrekt farvetemperatur. Det er en computeranimeret film, og der er ikke nogen lyssætning som sådan, så hvid vil jo være hvid, da der jo ikke skal tages højde for om lyset kommer fra sol, tungsten, stearinlys, halogen eller noget helt andet. Derudover så er begrebet farvetemperatur, efter min mening fuldstændig irrelevant, ved gennemgang af et transfer, da film jo bliver graded, skudt med filtre og lyssat med en helt specifik intention. Farvetemperatur er, så vidt jeg er blevet undervist, blot en indikation af en lyskildes kvalitet og til brug for en bestemmelse af en hvidbalance.

Så medmindre, at man har defineret, at alle film skal repræsentere en fotorealistisk version af den scene man skyder, forstået på den måde, at det øjet ser i "virkeligeheden, så kan man ikke rigtig bruge begrebet "korrekt farve temperatur" til noget når man taler transfer/film.

Ovenstående skal dog ikke læses som kritik, blot en iagtagelse jeg lige gjorde mig :)
Gravatar

#32 The Insider 14 år siden

#31, du lyder ellers meget kritisk ;-) Naturligvis (fristes jeg til at sige) er farvetemperaturen vigtig at fremhæve i en bedømmelse af et transfer. Jeg tror ikke jeg er stødt på et respektabelt HD/dvd-site, som ikke gør det. Det giver sig selv, at film bliver gradet, og at farvetemperaturen ofte bliver manipuleret, og at der ikke er en endegyldig definition af, hvad en "korrekt farvetemparatur" er (måske bortset fra i den virkelige verden, hvor der naturligvis kun er én af slagsen: den ægte :-)).

Derfor skal et transfer da stadigvæk gengive den korrekte farvetemperatur i forhold til filmmagernes intentioner og den oprindelige biografpræsentation. Nu har jeg efterhånden været flere tusinde transfers igennem de seneste 10 år, og der har været flere tilfælde, hvor jeg har bemærket en for mat eller mæt gengivelse af den endelige films farvepræsentation. Tjek eksempelvis den lidt for kølige, matte gengivelse af farverne på den oprindelige dvd-udgivelse af The Matrix, som så blev korrigeret på re-releasen. Det er naturligvis sjældnere, at man støder på en ukorrekt farvetemperatur, når der er tale om 3D-animationsfilm, fordi overførelsen af billedinformationen er fuldstændig digital. Og så er der jo mange elendige restaureringer af ældre film, hvor negativet har været i så dårlig stand, at farverne tydeligvis er drænede og slidte. Sådan noget vil jeg da gerne have konstateret i en anmeldelse, før jeg køber den :-)
War. War never changes.
Gravatar

#33 filmz-vivalafrance 14 år siden

Men i så fald skal man jo informere om hvad der er den "rette" farvetemperatur og i forhold til hvad. Medmindre man ved hvad fotografen tænkte da han skød filmen, eller oplyser hans intentino, så ved man jo ikke hvad der er den rette farvetemperatur. Jeg har ligeledes set det på andre sites, men det gør bestemt ikke fejlen, eller den manglende forståelse for hvad begrebet "farvetemperatur" er mindre ;) I denne anmeldelse er det jo komplet irrelevant, da den vel nærmest per defination ikke kan være forkert i denne sammenhæng.

Man kan derimod sagtens notere sig om en films farver ser unormale ud i forhold til virkeligheden, eller at farverne har fået et mere/mindre behageligt look i forhold til en dvdudgivelse eller en biografudgivelse. Men det har som sådan ikke noget at gøre med farvetemperaturen. Er filmen "forvasket", så skyldes det jo ikke en dårlig farvetemperatur, men et dårligt transfer.

Gravatar

#34 The Insider 14 år siden

#33, Men i så fald skal man jo informere om hvad der er den "rette" farvetemperatur og i forhold til hvad. Medmindre man ved hvad fotografen tænkte da han skød filmen, eller oplyser hans intentino, så ved man jo ikke hvad der er den rette farvetemperatur. Jeg har ligeledes set det på andre sites, men det gør bestemt ikke fejlen, eller den manglende forståelse for hvad begrebet "farvetemperatur" er mindre ;) I denne anmeldelse er det jo komplet irrelevant, da den vel nærmest per defination ikke kan være forkert i denne sammenhæng.

Naturligvis kunne temperaturen da have været forkert. Det er jo ikke fysisk umuligt for en eller anden at gå ind og forulempe den i overførelsesprocessen - det havde da bare kommet som et enormt chok :-) Men, som jeg også selv sagde, er det da sjældent, at man støder på den slags i forbindelse med en 3D-animationsfilms transfers. Og hvis der er noget galt med farvetemperaturen (eller bare bemærkelsesværdig, såsom en ændring i forhold til andre udgivelser, som fotografen/instruktøren har/ikke har blåstemplet), så siger det da også sig selv, at man skal fremhæve, hvorfor den afviger forkert og fra filmmagernes intentioner etc. At granske sådanne fejl ville jeg ikke betegne som en "fejl", jeg ville kalde det god service :-)

Man kan derimod sagtens notere sig om en films farver ser unormale ud i forhold til virkeligheden, eller at farverne har fået et mere/mindre behageligt look i forhold til en dvdudgivelse eller en biografudgivelse. Men det har som sådan ikke noget at gøre med farvetemperaturen. Er filmen "forvasket", så skyldes det jo ikke en dårlig farvetemperatur, men et dårligt transfer.

Enig med det første (hvis du fjernede ordet "derimod" :-)), og så er der jo pludselig tale om en vurdering af en films æstetiske meritter og intentioner, snarere end et BD/dvd-transfers plusser og skavanker - helt afgjort. Der er da også visse subjektive tilkendegivelser om en billed/lydsides plusser og minuser, der kan spille sig ind i en vurdering af et transfer - fungerer det, at man har gjort farverne så kølige/kraftige? Bør et transfer score topkarakter, hvis en instruktør har skruet så højt op for temperaturen, at det bliver svært at kende forskel på lyseblå og hvid, og alle personerne ligner rutinerede alkoholikere, bare fordi det var hans intention? Det er naturligvis en anden diskussion, men pointen er relevant: Subjektivitet spiller også en faktor i denne henseende.

Og hvis en films transfer fremstår "forvasket" eller "glohedt", så kan det selvfølgelig godt være gjort med vilje - det kan også eksempelvis skyldes, at encoderne har været dovne eller misinformerede, eller at negativet ikke stod til at redde, men hvis resultatet af deres arbejde er, at farverne har mistet deres oprindelige kraft eller blevet mere matte, så er farvetemperaturen jo enten blevet forøget eller nedsat (gjort varmere el. køligere), såsom med de indimellem lyserøde hudfarver i "Indiana Jones"-filmene, som der tydeligvis er blevet skruet for højt op for på saturation-meteret, og de spøjse, gullige hudfarver i "Knocked Up". Naturligvis er det ikke alle farveskavanker, som skyldes manipulation af farvetemperaturen, men at vurdere om farvetemperaturen er korrekt eller ej i forhold til intentionen, er da særdeles relevant, skulle jeg mene, og jeg kan da ikke bare ignorere en vanvittig farvetemperatur i en anmeldelse, fordi jeg ikke lige kan få fotografen på røret :-)
War. War never changes.
Gravatar

#35 filmz-vivalafrance 14 år siden

Nu er det vist æbler og appelsiner.

Farvetemperatur er jo ikke en subjektiv skala. Det er bare en temperatur. F.eks så er en scene der forgår i dagslys måske 5000K, som er temperaturen for gennemsnitlig sollys. Det er den "korrekte" temperatur, hvis fotografen har tænkt sig, at gengive noget der foregår i gennemsnitligt sollys. Hvis det ikke har det look. Så er det fordi at hvidbalance/farvebalancen er forkert. Det er jo ikke sådan, at lyset i scenen, under tranferet pludselig er 1500K som er lidt over et stearinlys.

Skåret helt ind til benet, fakta: Så er farvetemperatur et begreb hvor man giver forskellige lyskilder en given værdi, Kelvin. Det kan man så bruge til at definere kvaliteten af lys og bestemme hvornår hvid er hvid aka en hvidbalance eller farvebalancen som den også kaldes - og det er her jeg tror den går galt. Hvis folk har grønstik, blåstik, eller røde i ansigten. Så er der ikke farvetemperaturen den er galt med, men hvidbalance/farvebalance.

Så hvis du vil snakke billeder der er for kolde/varme, for grønne, røde eller blå. Så er det i min verden en snak om farvebalance - og ikke farvetemperatur.

Correct me if i'm wrong ;)
Gravatar

#36 The Insider 14 år siden

hehe, vi får da for alvor fluekneppet og slået de forskellige termer op :-) Men det er der da også behov for indimellem, især fordi det tydeligvis vil være klogere at formulere mig anderledes i fremtiden, så tak for snakken, vivalafance :-) Som jeg fastslog er det naturligvis ikke alle fejlplagede farvegengivelser, som har at gøre med farvetemperaturen. Og du har helt ret i din definition af farvetemperaturen og hvidbalance mm. Men hvis temperaturen over den blå/røde-farvetemperaturakse bliver manipuleret i posten (forsætligt eller uforsætligt), således at temperaturen bliver koldere eller varmere, kan du jo ende med et resultat i en hvilken som helst ende af positiv/negativ-spektret, og det bør granskes, når det munder ud i en ukorrekt præsentation af farverne :-) - og da gerne også, når den er korrekt.
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: