I går aftes blev de guldlakerede Emmy-statuetter uddelt for 64. gang – de amerikanske priser, der hædrer Vestens bedste tv-serier, deres bagmænd og medvirkende. Ceremonien blev afholdt i Los Angeles, og den populære talkshow-vært Jimmy Kimmel styrede showets gang.

De sidste fire år er tv-serien “Mad Men”, der skildrer reklamebranchen i 1960’ernes Amerika, blevet kåret som årets bedste dramaserie, men i år måtte seriens producere og skuespillere gå tomhændede hjem.

I stedet var det en helt ny serie, som snuppede hovedprisen: “Homeland”, der handler om en hjemvendt amerikansk soldat og en kvindelig CIA-agent, der mistænker soldaten for at være blevet hjernevasket af al-Qaeda. Seriens hovedrolleindehavere, Claire Danes (“Romeo + Juliet”) og engelske Damian Lewis (“Kammerater i krig”), blev i øvrigt kåret som hhv. årets bedste skuespillerinde i en dramaserie og årets bedste skuespiller i en dramaserie. Seriens første sæson udkom herhjemme på dvd og Blu-ray for et par uger siden og bliver snart anmeldt her på Filmz.

Ud over “Homeland” og “Mad Men” dystede også “Game of Thrones”, “Downtown Abbey”, “Breaking Bad” og “Boardwalk Empire” om titlen som årets bedste dramaserie.

Tv-serien “Modern Family” blev kåret som årets bedste komedieserie for tredje år i træk for snuden af serier som “30 Rock” og “The Big Bang Theory”. Jon Cryer vandt i øvrigt prisen som årets bedste mandlige skuespiller i en komedieserie for sin præstation i “Two and a Half Men” – vel at mærke i seriens første sæson uden Charlie Sheen foran kameraet. Julia Louis-Dreyfus blev kåret som årets bedste skuespillerinde i en komedieserie på baggrund af sin indsats i tv-serien “Veep”.

Tv-filmen “Game Change”, som vi tidligere har talt om i Filmz TV, blev kåret som årets bedste tv-film, og Julianne Moores præstation som vicepræsidentkandidaten Sarah Palin blev også belønnet med en Emmy.

Tryk på overskriften for at se listen over alle vinderne fra gårsdagens Emmy-prisoverrækkelse.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#11 The Insider 11 år siden

#10, fantastisk! DRHD?
War. War never changes.
Gravatar

#12 DarkLight 11 år siden

The Insider (11) skrev:
#10, fantastisk! DRHD?


Fandt det her.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#13 The Insider 11 år siden

Undskyld, jeg bander, men det er fucking fantastisk!
War. War never changes.
Gravatar

#14 Lars.dk 11 år siden

Boardwalk Empire burde vinde.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#15 duuk74 11 år siden

#11
Ville DR ikke lukke DR:HD?
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#16 Lauzzy81 11 år siden

duuk74 (15) skrev:
#11
Ville DR ikke lukke DR:HD?


Jo eller de laver den vist om til DR3 eller noget i den stil!

Men Homeland bliver vist på DR1, som også sender i HD!
Gravatar

#17 Nagash 11 år siden

The Insider (11) skrev:
#10, fantastisk! DRHD?

Som andre påpeger, så sender DR1 altså også i HD ;)

OT: Synes bestemt det er velfortjent. Jeg faldt tilfældigt over serien og var fanget fra første øjeblik. Det er godt nok eminent skuespil. De to hovedroller er selvsagt, men faktisk synes jeg Mandy Patinkin gør det fantastisk som Saul.
Gravatar

#18 The Insider 11 år siden

I wouldn't know, ser aldrig DR - licensen længe leve!
War. War never changes.
Gravatar

#19 Nagash 11 år siden

The Insider (18) skrev:
I wouldn't know, ser aldrig DR - licensen længe leve!

Nu vil jeg pludselig ikke garantere noget mere. DR1 kan ganske rigtigt sende HD. Men da de havde premiere på Forbrydelsen III i søndags, blev den vist i SD. Den bliver kun genudsendt i HD på DR HD. Så om det også bliver tilfældet med Homeland, tør jeg ikke sige.
Gravatar

#20 duuk74 11 år siden

Sad også og studsede over hvor godt Duellanterne på DR2 så ud, da jeg var på besøg hos min mor. Sender de også udvalgte ting i HD? (ser ikke tv til dagligt)
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: