“Crash”, som netop har vundet Oscar for bedste film, er instruktøren Paul Haggis’ tematisering over et Los Angeles, hvor fordomme og klasseskel trives i bedste velgående, og hvor disse polariseringer ofte fører til frontale sammenstød.

I “Crash” dykker Haggis ned i denne heksekedel af fordomme og skræller alle politisk korrekte lag af, for at undersøge, hvordan den konstante frygt for det fremmede påvirker folks liv.

Læs i denne udgave af Moviola om, hvordan det hele startede i 1991, da Haggis ville leje en film i Blockbuster, og blev truet af to unge sorte bevæbnede mænd til at aflevere bilnøglerne.



Vis kommentarer (58)
Gravatar

#21 davenport 18 år siden

Jeg fik set Crash igår, og synes det var en udemærket film.
Dog synes jeg der er lidt for meget racisme - et regulært bombardament - som kan være svært at forholde sig til, når man ikke bor i LA. Er det virkeligt så slemt, eller er der nuancer der skal tages i betragtning? Det kan beboerne i LA vel kun svare på.
Men det er jo en god film, spændende, men ikke en der slog benene væk under mig på nogen måde. Hvis den ikke havde været nomineret (og vandt) havde jeg nok først set den om lang tid, ved et tilfælde.

Magnolia/Crash
Slutningen bliver alt for Magnolia-agtig. Faktisk så meget at jeg var hovedrystende. Selv musikken lød som et Aimee Mann rip-off, og sneen var så lig frøerne.
Gad vide om Anderson ikke har løftet et øjenbryn, da han så det?


Jeg synes nu stadig at bedste film fra det forgangne år må blive Walk The Line eller War Of The Worlds.

Denne her var "bare" en film. En god film, når alt er sagt.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#22 filmz-harald123 18 år siden

#20
Lad være med at ændre diskursen i samtalen... Det jeg snakker om er hvorvidt USA laver GODE film - ikke om de laver verdens mest originale film.
Bare fordi en film er original i sit formsprog eller sin fortællestruktur behøver den jo ikke at være god af det. Tit kammer den slags eksperimenter jo nærmest over i at sætte form over indhold bare for at lave noget nyt for eksperimentets skyld. Som fx Kirsten Delholm gør i den danske teaterverden... Min forelæser på uni sagde om hende "Hun gør jo alt hvad hun kan for fx at udrydde et hvert spor af konflikter og historie i hendes stykker - men bare rolig, konflikten er der stadigvæk, og den består i at man tror man skal ind og se godt teater når man ser hendes forestillinger..." OG lige præcis sådan har jeg det med mange af dine åh-så-fine art house film.

Kom ned fra den piedestal af bedrevidenhed som du har anbragt dig selv på - jo, du siger jo naturligvis "smag og behag" - men hele tiden ligger der jo et præmis i dine ord om at du ved bedre, at din smag er finere og mere korrekt end min - og det er den ikke!!!
Du skal da ikke irettesætte mig mht. om jeg ser gode eller dårlige film. For så må du vist hellere til at give Bruce og Davenport samme tur for at mene at henholdsvis Serenity/Kiss Kiss Bang Bang og War of the worlds/Walk the line er nogle af årets aller bedste film?
Jeg SER gode film, film der rør mig (fx Return of the king eller Million dollar baby eller Der Untergang), film der har noget på hjertet (Syriana, Brokeback Mountain, Goodnight and Good Luck), eller film der bare slet og ret er forbandet gode og underholdende historier (Batman Begins og Serenity). MEN JEG SER IKKE film der kun er ude på at være eksperimenter uden indhold...

Så lad venligst være med at tage en slapper, Tiger, og se nogen film hvor der rent faktisk sker noget...
People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.
Gravatar

#23 Morbid 18 år siden

"NU MÅ I LIGE STYRE JER!
Jeg er så træt af at høre om hvor åh-hvor-primitive-og-dårlige amerikanske film er ift. omverdenen. Hvis i virkelig lider så meget som I lyder til - så lad da være med at se "skidtet" (her mener jeg både oscar uddelingen og amerikanske film i det hele taget)."


Forventer du at blive taget seriøst når du skriver sådan noget pis? Hvis du er så træt af at høre på deres meninger, så lad da være med at læse skidtet?

Hvis du synes Hollywood er det bredeste ymer, og alle de små art house film er noget prætentiøst lort, så hold dig venligst fra sådan nogle tråde her. Der må være nok tråde, hvor dig og andre med din smag kan røre ved hinanden.

Rent ud af nysgerrighed; Hvad er det for nogle art house film du snakker om, der blot er eksperimenter uden indhold, og hvor intet sker? Lynch, Jarmusch og Malick?
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Gravatar

#24 JannikAnd 18 år siden

#22

Du kan læse det, som du vil og svare som det behager dig. Det ændrer ikke min mening, som i øvrigt er oprigtig. Og så er jeg for resten bedøvende ligeglad, hvilke film du synes er fine. Umiddelbart synes jeg dine - og ikke mine - indlæg er ekstremt arrogante og unødvendigt ucharmerende.

Og hvis du synes, Lynch, Jarmusch og Malick laver noget eksperimenterende nonsens, så skal du se nogle af de syrede pop art stumfilm fra Sibirien, der præger min samling.
Gravatar

#25 filmz-harald123 18 år siden

#23
Hvem af os to er det så lige der afviger mest fra kammertonen her, hva?
Og det her er et debatforum, hvor det netop er meningen at holdninger skal udfordres, og hvor man derfor gerne skal se alle holdninger repræsenteret - det sjove sker jo for helvede kun når holdninger som dine og mine tørner sammen. Derimod når man ser Oscar-uddelingen eller amerikanske film så er I jo udemærket godt klar over hvad I går indtil med de holdninger I har.
SÅ du kan i hvert fald regne med at jeg ikke bare fiser af og holder mig "fra sådan nogle tråde her", jeg har ligeså meget lov til at være her og blive hørt som du har, at der så åbenbart er 3 af jer i den her tråd til at kunne enes om at kanøfle mig for at prikke lidt til jeres ytringer, som støder min kærlighed til den amerikanske filmskat.
Jeg har intet imod Lynch, Jarmusch eller Malick - hvor nævner jeg dem egentlig, hmm? - jeg har da set et par af deres film, og jeg har intet imod dem (nogle gange blev den tynde røde linje måske lidt lang i spyttet - men ellers en smuk film).
Og nej, folk som mig rører ikke ved hinanden mere end dig og fx jannikand...

#24
Jeg er ikke ude på at konvertere dig til et eller andet, bare at få dig til at indrømme at amerikanske film ikke kun er dårlige film - og at især amerikanske film der rammer og rør den brede befolkning kan være mindst ligeså gode som dine art house film - at den amerikanske strøm er ligeså god som den franske bølge, for nu at hugge din egen metafor. Steven Spielberg, Ron Howard, George Lucas, Robert Redford, Martin Scorcese, Francis Ford Coppola, Christoffer Nolan, Larry og Andy Wachowski, George Clooney, Steven Gaghan, Steven Soderberg, Clint Eastwood, Ridley Scot, Tony Scot, Spike Lee, Sam Raimi, Bryan Singer, Josh Whedon, Quentin Tarantino, James Cameron, Gary Ross, Robert Zemeckis, Peter Weir osv. er navne som man ikke bare kan tillade sig at stemple som værende dårlige uden først at smidde nogle VIRKELIG gode argumenter på bordet (hvilket jeg da gerne så dig gøre).

Og lad være med at karakterisere mine indæg som værende "ekstremt arrogante og unødvendigt ucharmerende" - det er for let bare at prøve at affeje mig som værende en eller anden bussemand. Og jeg er i denne forbindelse mindst ligeså oprigtig som du er - bare mindre elitær IMO.

Og igen, JEG HAR ADLDRIG sagt at Jarmusch, Lynch og Malick laver dårlige film!
People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.
Gravatar

#26 davenport 18 år siden

For mit vedkommende, kan jeg lide ting fra "begge lejre".
(Dog ikke Lynch, som jeg mener er stærkt overvurderet og kedelig og underlig.)
Der skal være plads til at koble hjernen fra og se en robot rundsmadre en by, men selvfølgelig også plads til at se en dyb film om racehad i Belgien.... Ja, og bevares.. Porno med begge ingridienser ;)
Min uge har været lidt Oscarpræget. Jeg har set Walk The Line 2 gange, set Crash og set Monster. (Fed film, iøvrigt!!)

Men ligesåvel som der skal være plads til film, skal der i aften være plads til Arsenal og RMD. (Vi ser forskellige ting, sådan er det jo bare.)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#27 filmz-Business Monkey 18 år siden

Hold kæft I skide sofister! - Og tal! :D

#25 Ridley Scott er vist ikke amerikaner... Og Hvad er der så fedt ved Bryan Singer...

Desuden er de fleste af sådanne "klamme" Hollywood film jo ikke lavet af de der instruktører, men mere sådan nogle underlige (sjovt nok ofte skaldede) overexcentriske instruktører, hvis navne ingen kan huske...
(for dem, der har set ekstramaterialet til Goodfellas, hvor der er et interview med en masse af "Scorseses" disciple og efterfølgere, så er det netop disse slags instruktører, der er ret "klamme"...)

Muh!
Du skal ikke nationalisere kulturen, men kultivere nationen!

http://www.zentropa.dk/videohilsen/
Gravatar

#28 davenport 18 år siden

´O.o`
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#29 filmz-harald123 18 år siden

#27
Ja jeg ved godt at Ridley Scott er Britte og at fx Peter Weir er australier - men derfor er de jo stadig en vigtig del af den amerikanske filmindustri.

og

Bryan Singer = The Usual Suspects, X-men 1 + 2, Superman Returns
People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.
Gravatar

#30 mr gaijin 18 år siden

Wow. Det var da lidt af en voldsom diskussion. Utroligt som folk sviner og stempler hinanden i flæng.

Selvfølgelig er der gode amerikanske film. Og Akademiet udråber flere og flere ikke-mainstream som de bedste. Jeg har nydt hver en nomineret film, som jeg har set i år. Inklusiv "Crash", selvom "Syriana" faldt mere i min smag, hvad angår montage-film. Alligevel finder jeg det sørgeligt, at de fleste ikke har overskud til at læse anmeldelser med mere for mindre film på verdensscenen, men i stedet vælger de film, som reklamer mm. fortæller dem er gode. Kald mig blot elitær, men jeg mener, at de bedste film er dem, der runger i hovedet lang tid efter lyset går op. Film der afspejler nye nuancer af virkeligheden. Nye sandheder. Film der provokerer tanker såvel som følelser. Viser nye sider af livet, og ikke blot bekræfter publikums allerede eksisterende verdenssyn. Dokumentarfilm og udenlandske film giver mig dette i flere tilfælde end populære og store produktioner. Men en gang imellem bliver jeg glædeligt overrasket.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: