“Crash”, som netop har vundet Oscar for bedste film, er instruktøren Paul Haggis’ tematisering over et Los Angeles, hvor fordomme og klasseskel trives i bedste velgående, og hvor disse polariseringer ofte fører til frontale sammenstød.
I “Crash” dykker Haggis ned i denne heksekedel af fordomme og skræller alle politisk korrekte lag af, for at undersøge, hvordan den konstante frygt for det fremmede påvirker folks liv.
Læs i denne udgave af Moviola om, hvordan det hele startede i 1991, da Haggis ville leje en film i Blockbuster, og blev truet af to unge sorte bevæbnede mænd til at aflevere bilnøglerne.
#1 filmz-Bummerten 18 år siden
-Or is it? What number did you dial?
-Don't ever call me again! - I showed him
#2 filmz-derb 18 år siden
http://derb.dk
#3 erlandsen 18 år siden
#4 jessup 18 år siden
#5 filmz-Business Monkey 18 år siden
http://www.zentropa.dk/videohilsen/
#6 ThomasOMalley77 18 år siden
Kom med dit bud på hvilken film der ellers skulle have vundet??? Crash var klart mit bedste bud. Er aldrig nogensinde blevet rørt så meget over en film før.
#7 Riqon 18 år siden
#8 Morbid 18 år siden
Hvad Crash prøver på, er blevet gjort tusinde gange før. Hurtigere og langt, langt bedre
#9 JannikAnd 18 år siden
Sandt, det er blevet gjort før og derfor er filmen bestemt ikke så original, som den ønsker at være. Ikke desto mindre fungerer den filosofiske dramaturgi bedre end tidligere tilfælde, som f.eks. "Magnolia". Umiddelbart kan jeg kun nævne "Short Cuts", der udnytter stilen bedre.
Med det crew og ikke mindst det cast var "Crash" absolut ikke en film, jeg så frem til. Ikke desto mindre blev jeg svært overrasket, da jeg omsider så den. "Crash" bør og er langt fra årets bedste film. Men med Oscar akademiets standard samt de fem kandidater var den uden tvil den retsmæssige vinder. Faktisk er den efter min mening den mest fortjente vinder siden "American Beauty".
#10 Morbid 18 år siden
Er ikke en stor fan af Magnolia heller, men i den skal folk da i det mindste kæmpe lidt med deres problemer, før en forløsning kan nåes. Hvor må det være lækkert at leve i en verden, hvor man bare skal vente på en oplevelse kan presse en åbenbaring og livserfaring ned over hovedet på en.
Hvis man laver en film, hvor der er nok af sådan nogle historier, er der jo nok ingen der bemærker, at historierne absolut ingen mening giver, og er så mirakuløse at absolut INGEN kan relatere til det, hvis folk da bare fik lidt tid, til at tænke over det.
Specielt skuffende er det, at det er en amerikansk film. Jeg kunne nemt liste lande der laver mere interessante film end USA imo, men man kan ikke nægte kvaliteten af deres historier. Det er noget der har været i højsædet i USA altid, da kunstneriske kvaliter aldrig rigtig har slået igennem hos publikkummet derovre. Dette kan ses helt tilbage fra de gyldne stumfilm dage, og specielt i da film noir genren tog sit indtog.
Med dette i baghovedet synes jeg der skandaløst, at Crash vinder original screenplay og bedste film, da jeg vurderer det som ufatteligt dårligt håndværk fra Paul Haggis' side, og jeg mister meget tiltro til Hollywoods mainstream film. Det har aldrig rigtig været min kop te, men hvis de slækker på deres historiefortælling, som er deres absolut største styrke, er der ikke meget tilbage at komme efter for mig.