Selvom “Asterix”-tegneserierne er en fransk opfindelse, der foregår i det gamle Romerrige og har gået sin sejrsgang kloden over på mere end 100 forskellige sprog, er det næsten svært ikke at associere den verdenspopulære galler og hans mangfoldige strabadser med vores lille kongerige. Det er næsten umuligt at tænke på René Goscinny og Albert Uderzos opfindelse uden samtidigt at tænke på Ove Sprogøes varmhjertede stemme, de talløse tv-genudsendelser gennem årene og de ubestigelige tegneseriestakke, som selv skolebibliotekerne er læsset med. Så derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at Danmark har haft en betragtelig finger med i spillet på Asterix-tegnefilmen “Asterix og vikingerne” – den første af slagsen i 12 år.

“Asterix og vikingerne” er lavet af de to garvede danske instruktører Jesper Møller og Stefan Fjeldmark, og deres talentfulde dansk/franske filmhold. Kombinationen af disse kreative kræfter og det – på europæisk plan – rekordhøje budget på over 160 mio. kroner, har mundet ud i en film, der rent visuelt sparker alle de gamle films kollektive mås. Der er talrige betagende scenerier, lige fra heltenes idylliske omgivelser til vikingernes sneklædte hjem og de kaotiske farvande, som de færdes på. Der er også kælet for de små detaljer. Se blot, hvordan elementer såsom skygger og solens stråler danser over landskaberne og karaktererne. Og man kan ofte spotte bitte sprækker i husenes mure og hegnenes træpæle. Det er en overdådig, levende og på mange måder troværdig tegneserieverden, som tegnerne har skabt.

Det er bestemt også herligt at se de brave gallere i aktion igen for første gang siden den lidt uimponerende tyskproducerede “Asterix i Amerika” fra 1994. Filmens bagmænd har tydeligvis haft både respekt og interesse for universet, der bliver behandlet ordentligt. Figurerne er her alle sammen, lige fra tegneseriens centrale makkerpar, Asterix og Obelix, til stadens buttede leder, Majestix, den snarrådige Miraculix og endda den utrættelige, selvhøjtidelige og direkte forfærdelige musiker Trubadurix. For fans vil synet af en hær af forskrækkede romere, der får gevaldige tæsk af vores brave, karismatiske helte, garanteret vække mange glædelige minder.

Men det er måske også netop et af filmens problemer… Man synes at have set en stor del af det før. Nok ikke nær så velproduceret, men indholdsmæssigt er her ikke meget nyt under solen. Derudover virker humoren ikke nær så spidsfindig eller underfundig som i de klassiske tegnefilm og tegneseriehæfter, men til gengæld er de dramatiske indfald særdeles medrivende. Asterix og Obelix må for det meste også overlade spotlightet til filmens andre karakterer, især den unge Provoix (herligt navn) og den jævnaldrende, bidske vikingetøs, Abba. Heldigvis er disse charmerende nok til at gøre det manglende fokus på seriens elskede duo forsvarligt, og nutidens børn vil med sikkerhed kunne relatere sig mere til filmens unge, poppede personligheder end de galante helte, som mange af os er vokset op med.

Skuespillerne gør derudover alle et godt stykke arbejde. I rollen som Asterix er Jesper Asholt fornem og hverken decideret bedre eller værre end afdøde Ove Sprogø – blot anderledes. For de uvidende (især de yngste af slagsen) vil “Asterix og vikingerne” være en spændende oplevelse. For andre vil filmen være et kærkomment og festligt, men desværre også en anelse forglemmeligt nostalgitrip. Et episk gensyn med Asterix-universets frontfigurer i centrum havde været sjovere, men det, vi har fået, er bestemt heller ikke ringe.

Video

Præsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Med en længde på sølle 75 minutter kommer det ikke som nogen overraskelse, at man har haft og udnyttet pladsen på discen til at få filmen til at se så godt ud som muligt. Der er ikke skyggen af snavs, digital støj eller edge-enhancement. Billedet kunne næppe være meget skarpere, udtværing er ikke noget nævneværdigt problem, og farverne er smukke. Det skal lige siges, at der indtræffer et lille, kort hak i starten af filmen, på samme måde som når dvd-afspillerens laser når punktet mellem to lag. Det skyldes, at filmens titel er inkluderet på forskellige sprog, og afhængigt at, hvilket man har valgt på opsætningsmenuen, skal afspilleren lige finde det korrekte klip.

Audio

Det danske lydspor bliver præsenteret i Dolby Digital 5.1, og det er mere end hæderligt. Hele vejen igennem er der flere effektive og nydelige panoreringer, som nok skal få dit hoved til at vende og dreje sig. Lydeffekterne kommer igennem med tilstrækkelig punch, når det er nødvendigt, og der er også flere eksempler på fin atmosfæreskabelse og veludtænkte, subtile detaljer. Dialogen er tydelig på alle spor, og subwooferen får også tilstrækkeligt spillerum. Discen indeholder også et fint engelsk lydspor (om end blot i Dolby Surround 2.0 format), som byder på stemmelægning af kendisser som Sean Astin, Evan Rachel Wood og Paul Giamatti.

Ekstramateriale

Før discens hovedmenu dukker op, bliver man præsenteret for trailerne til “Ice Age 2: På tynd is”, “Lassie”, “Peddersen & Findus 3: Nissemaskinen” og “Garfield 2”.

“Bagom Asterix og vikingerne” (26 minutter) er en franskproduceret gennemgang af skabelsen af filmen. Der bliver også fortalt om mere generelle aspekter af universet, såsom dets oprindelige tilblivelse, historie og popularitet. Informativ, velklippet og fyldig – dette er en god dokumentar.

De resterende featuretter er desværre alle kun på fransk (folk, som taler andet, bliver overdøvet af fransk speak), men der er dog danske undertekster på dem. “Nye figurer” (4 min.) fortæller om enkelte af filmens karakterer og dem, som lægger stemme til dem. Uheldigvis er det udelukkende de franske skuespillere, som featuretten fortæller om, og når nu det franske lydspor ikke er at finde på discen, er featurettens værdi minimal. Korte klip af Asterix-skaberne Albert Uderzos og René Goscinny skal dog nok få fans til at smile. “Lydeffekter” (1 min.) er et underholdende, men skuffende kort kig på filmens lydarbejde. Til slut byder discen på et lille billedgalleri.

Inden jeg knap nok havde lært at gå, havde jeg Asterix tegneserier på mit værelse. Det skyldtes ikke, at jeg fik læst dem højt – dertil var de endnu alt for avancerede – men at mine forældre læste dem i smug med fanatisk begejstring. Endnu var det stadig lettere suspekt, hvis voksne læste tegneserier (og det er det måske stadig?), så de skjulte dem på mit værelse, så de besøgende ikke fik mistanke om deres hemmelige last.

Jeg læste dem over årene med stor fornøjelse. I første omgang var det den umiddelbare slapstick humor der fængede, som f.eks. Obelix der slår de romerske legionærer ud af sandalerne, men senere forstod jeg den underliggende satire i tegneserien, og henvisningerne til alt muligt, fra Beatles til miljøpolitik. Netop det har været en af tegneseriens styrker: at den kan læses på mange forskellige niveauer og af forskellige aldersgrupper. Det element mangler desværre stort set i den nye filmatisering: “Asterix og vikingerne” er i stedet en lige-ud-af-landevejen børnefilm med begrænsede ambitioner, hvad angår historien.

Langt mod nord oplever vikingerne, at deres ofre altid undslipper. Deres fusker af en troldmand, Runograf, fortæller dem, at det skyldes at “frygten giver dem vinger”. De, ikke alt for kvikke, vikinger misforstår straks og tror, at de kan lære at flyve blot de kan blive bange nok. Vikinger kender imidlertid ikke til frygt så derfor må de lære den at kende af “frygtens mester”, som Runograf forsikrer dem bor i en lille landsby i Gallien.

I selv samme landsby får Asterix og Obelix til opgave at lave en rigtig Mand ud af Provoix, en lille slapsvans fra storbyen, der hellere vil jagte piger end tæve romere. Provoix er desuden en kryster af format, så da vikingerne ankommer, antager de at han må være den frygtens mester de leder efter og snupper ham prompte med. Ombord på vikingeskibet møder han den gæve vikingepige Abba, der i modsætning til Provoix gerne vil være et rigtigt mandfolk, men som ikke må for sin far.

Det bliver naturligvis op til Asterix og Obelix at redde dem, om end de fylder overraskende lidt i filmen. Provoix og Abba er de egentlige hovedpersoner her, og Asterix og Obelix er næsten reduceret til bipersoner i deres egen film. Det bliver lidt problematisk, eftersom Provoix og Abbas forhold aldrig rigtigt fænger. Det består af en masse fortærskede klicher udført uden synderlig opfindsomhed. Så slipper filmen bedre om de klassiske situationer så som trubaduren, hvis skønsang kan sende selv hårdføre vikinger på flugt.

Danske A. Films Stefan Fjeldmark og Jesper Møller er hovedkræfterne bag filmen, og det er lidt af et kup, at de har fået lov til at tage Uderzos klassiske tegneserie under behandling. A. Film har tidligere stået bag “Hjælp, jeg er en fisk” og “Terkel i knibe”. “Asterix og vikingerne” har kostet over 150 millioner kr. og involveret godt og vel 200 animatorer. Den er dermed den største europæiske tegnefilmssatsning nogensinde. De kræfter kan ses i dens særdeles flotte billedside, der sprudler af liv og energi. Som regulær tegnefilm i en tid overlæsset med amerikanske animationsfilm, er den visuelt et forfriskende bekendtskab.