I februar skabte filmmagasinet Ekko overskrifter, da det fra Berlin Filmfestivalen angiveligt havde opsnappet en nyhed om, at Martin Scorsese og Lars von Trier ville samarbejde om at genindspille Robert De Niro-klassikeren “Taxi Driver”.

Zentropa-chefen Peter Aalbæk var efterfølgende ude og afvise alle rygterne med ordene: ”Det er rigtigt meget noget pladder, som Ekko selv må stå inde for.”

Men måske var der alligevel en vis portion sandhed til pladderet – dog med en del modifikationer. I et nyt interview med MTV fortæller De Niro således, at han har talt med Scorsese og manuskriptforfatteren Paul Schrader om muligheden for at lave en fortsættelse – ikke en genindspilning – til “Taxi Driver”. De Niro nævner i den sammenhæng dog ikke Lars von Trier med et ord.

”[Vi har talt] om, hvad der ville ske med Travis,” siger De Niro, der også fortæller, at de havde en idé, og at Schrader prøvede at finde på en historie, men at det i sidste ende ikke blev til noget.

Skuespilleren er dog stadig optimistisk omkring muligheden for “Taxi Driver 2” og siger, at det ikke er umuligt, at filmen en dag vil se dagens lys.

”Jeg syntes, at det det ville være interessant at finde en måde at bringe [Travis Bickle] tilbage efter alle disse år – måske med noget ironisk om, hvor han ville ende med at være, som han gjorde i den første,” fortæller De Niro og tilføjer:

”Efter alle disse år kunne vi måske gøre det… Det er stadig muligt.”

Se også: Peter Aalbæk afviser – igen – Martin Scorsese/Lars von Trier-rygterne.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 BN 14 år siden

Kommende nyhed på filmz.dk:

'Robert De Niro om "The Deer Hunter 2" og "Once Upon a Time in America 2": Det er en mulighed'
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#12 filmz-jonasgr 14 år siden

Jeg håber mere på, at The Irishman bliver til noget.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#13 filmz-Martychris 14 år siden

Kiksmann (10) skrev:
Bruce (7) skrev:
siger De Niro, der også fortæller, at de havde en idé, og at Schrader prøvede at finde på en historie, men at det i sidste ende ikke blev til noget.
Bus Driver.


LOL

Er det ikke det som Hollywood lever af??


Hehe, Tjo. Jeg får bare en dårlig smag i munden når "Hollywood" prøver at ødelægge det for os andre.
"You can call me Dennis!"

Skriv ny kommentar: