Siden det forleden kom frem, at Edgar Wright har valgt at forlade Marvels “Ant-Man”, har internettet floreret med rygter og bud på, hvorfor de to parter valgte at skilles så tæt på produktionsstart.

Se også: Edgar Wright forlader Marvels “Ant-Man” tæt på produktionsstart

Hjemmesiden LatinoReview har tidligere været en pålidelig kilde, når det kommer til nyheder om superheltefilm, og de fortæller i denne forbindelse, at rygterne om en fyring ikke holder. De har nemlig en kilde, der rapporterer, at Wright selv forlod projektet.

Marvel var angiveligt ikke tilfredse med manuskriptet og ville blandt andet tilføje flere karakterer fra deres franchises, der kunne trække publikum i biografen. Derfor begyndte Wright og hans samarbejdspartner Joe Cornish at omskrive drejebogen uden at gå på kompromis med deres vision.

Marvel var dog stadig ikke tilfredse, og for cirka seks uger siden besluttede de så at hyre to manuskriptforfattere uden meget erfaring. Wright gik med til at give de nye forfattere en chance, men da han læste deres nye udkast tidligere på ugen, blev han angiveligt så skuffet over ændringerne, at han fredag sagde op.

Hjemmesiden fortæller desuden, at filmens rollebesætning ikke har den samme kontrakt som Wright og derfor angiveligt ikke kan droppe ud af projektet, selv hvis de ønsker det.

Marvel nævnte under annonceringen forleden, at Wrights fratræden ikke har nogen indflydelse på filmens premieredato, og at en ny instruktør vil blive annonceret snart. Hvordan den endelige version af “Ant-Man” kommer til at se ud, finder vi ud af til næste sommer, når filmen får premiere.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (56)
Gravatar

#21 Slettet Bruger [2228182928] 9 år siden

#20 -

Marvel har taget styringen over Marvel Cinematic Universe, som består af de film/serier, der er i linket.

Spider-Man, X-Men og andre film, der er produceret udenom ovenstående, har Marvel ikke altid haft specielt meget kreativ kontrol over. Så de er jo slet ikke relevant for diskussionen, da det ikke engang er de samme mennesker, der har været involveret.
Gravatar

#22 Mr. Anderson 9 år siden

Ingen tvivl om, at det havde være super spændende med en Edgar Wright, Marvel film. Men det er også vigtigt at huske på, at vi ikke ved om Edgar Wrights manuskript i virkeligheden var godt eller dårligt. Marvel må jo gøre noget rigtigt, taget i betragtning af, at kvaliteten af deres film går stadig stødt op ad.
"A day without laughter, is a day wasted." –Charlie Chaplin
Gravatar

#23 Nagash 9 år siden

bruno (21) skrev:
#20 -

Marvel har taget styringen over Marvel Cinematic Universe, som består af de film/serier, der er i linket.

Spider-Man, X-Men og andre film, der er produceret udenom ovenstående, har Marvel ikke altid haft specielt meget kreativ kontrol over. Så de er jo slet ikke relevant for diskussionen, da det ikke engang er de samme mennesker, der har været involveret.

I know. Men nu er Iron Man en del af det univers,
og jeg kan på ingen måde tilgive dem for, at gøre The Mandarin til en fuldendte der bare er stråmand

Voldsomt meget, er jeg ikke inde i hverken DCs eller Marvels univers, men jeg husker dog Iron Man tegnefilmsserien på TV2 da jeg var knægt, og der var han netop min favoritskurk sammen med Shredder. Fy!
Gravatar

#24 Ispep 9 år siden

#19

De har ihvertfald styr på ikke at ramme bunden. Fint de har formået at score kritisk anerkendelse alle 9 gange, men de rykker ikke just bjerge med flere af filmene. Det er vel heller ikke altid målet for dem bare at spille på den sikre skabelon uden at tage chancer indimellem. Skid hul i om Incredible Hulk kan generere de 65% på RT. Det bliver den ikke mere mindeværdig af.
Gravatar

#25 Nagash 9 år siden

Nå ja. Hulk havde jeg sgu glemt. Selvom Edward Norton er en langt bedre skuespiller end Eric Bana, så var den gamle Hulk betydelig bedre end den nye. Dog var hundene fæle.
Gravatar

#26 Slettet Bruger [2228182928] 9 år siden

Ispep (24) skrev:
De har ihvertfald styr på ikke at ramme bunden. Fint de har formået at score kritisk anerkendelse alle 9 gange, men de rykker ikke just bjerge med flere af filmene.

Hvis formålet var at lave verdens bedste film 9 gange i træk, ville deres mål sikkert ikke være nået, men målet er nok nærmere at lave film, som trækker folk i biografen og underholder dem, så de kommer igen næste gang. Og det mål er i hvert fald lykkedes.

Ispep (24) skrev:
Det er vel heller ikke altid målet for dem bare at spille på den sikre skabelon uden at tage chancer indimellem.


Du mener, chancer som at tage Iron Man, som selv på sine bedste dage, blev betragtet som en b- eller c-niveau figur i tegneserierne, slet ikke på niveau med X-Men og Spider-Man, og ikke blot kickstarte en franchise, men også løfte figuren op til sværvægterne?

Eller hvad med at tage en chance og benytte en superhelt som Thor, en figur som ingen forventede ville fungere på film overhovedet, da han selv i tegneserierne virker som en lidt fjollet figur?

Captain America, samme historie - mange historier er småfjollede og det var svært for selv de mest hærdede superheltefans at forestille sig, at den historie ville fungere på film og udenfor USA. Cap er nu mere populær i resten af verden, end han er i USA.

At bringe alle disse figurer sammen og lade være med at tale ned til publikum, men forvente, at de har set alle de foregående film, så man kunne lave "The Avengers", en film som ingen havde forventet kunne fungere for bare 10 år siden, fordi alle regnede med, at det ganske enkelt ville være for dyrt at producere sådan en film.. og det blev en bedst sælgende film det år.

At lade være med at være bange for, at folk ikke forstår hvad der foregår på skærmen og lade filmene være sjove, noget som WB/DC endnu ikke helt har forstået, selvom den skabelon har fungeret siden 1930'erne i tegneserierne.

At lave en tv-serie, der binder filmene sammen og tage sig god tid til at fortælle historien, selvom en del seere allerede var klar til at dømme serien ude, efter de første par afsnit.

Og tage et superheltehold, Guardians of the Galaxy, der i tegneserieform kun har været noget, de mest hærdede Marvel-fans kendte til, men det har aldrig været en serie, der har været specielt kendt. Før filmen blev annonceret, kendte jeg ikke til den og jeg har læst tegneserier i over 30 år... og folk glæder sig til at se filmen, selvom de ikke aner hvad de går ind til.

Jep, Marvel/Disney tager sgu ikke så mange chancer, det kan jeg godt se. :)
Gravatar

#27 T. Nielsen 9 år siden

Jeg må erklære mig enig med Bruno. I øvrigt er det jo vanvid at tro de kan ramme CA2 niveau hver gang. Kunne man det pr. automatik, ville de nok have gjort det. Så at holde så højt er bund niveau og enkelte gange ramme endnu højere, er sgu ret flot synes jeg.
Baby, it's cold outside
Gravatar

#28 tricopulus 9 år siden

Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#29 Ispep 9 år siden

bruno (26) skrev:
som trækker folk i biografen og underholder dem, så de kommer igen næste gang. Og det mål er i hvert fald lykkedes.


Jep det lykkedes. Det tror jeg også Bay vil sige om hans Transformers. Folk kommer igen.

Ingen af de ting du nævner anser jeg som de store chancer. De fleste af filmene er netop integreret i en velkendt skabelon; heltens forhistorie, lidt romance og action. Denne formel har vist sig at fungere ved boxoffice og flopper heller aldrig helt rent kritisk. At Iron Man figuren er forholdsvis ukendt i forhold til de store ændrer ikke meget på, at opskriften er den samme og har virket både i den første X-Men, Batman Begins mfl.

The Avengers var en prøve. Det har naturligvis ikke været nemt at få alle heltene til at fungere så godt sammen i én film. Og humoren var spot on, som aldrig før.
Gravatar

#30 Slettet Bruger [2228182928] 9 år siden

#29 -

Aha, jeg tror ikke helt, vi er enige om hvad ordet "chance" betyder så og selvfølgelig spiller du "Transformers"-kortet. :)

Skriv ny kommentar: