“Creed III” har præsenteret baggrundshistorien og intense klip uden for ringen for at hype filmen op. Nu er den endelige trailer landet.

I takt med en udgivelsesdato som hastigt nærmer sig, har MGM udgivet en endelig trailer til den kommende boksefilm. Tidligere offentliggjort materiale har vægtet iscenesættende elementer som baggrundshistorien for historiens boksekamp og Adonis “Donnie” Creeds (Michael B. Jordan) intense pres ved mødet barndomsvennen Damian “Dame” Anderson (Jonathan Majors) i den firkantede arena.

Med den seneste trailer sættes spændingen med nye informationer og nye klip. Især boksefans kan glæde sig til nyreslag i slow-motion, mens sveden pibler fra de udkørte boksere. Vi får også en kort indsigt i, hvorfor denne kamp betyder så meget for antagonisten Dame: Han ser boksekampen mod sin gamle ven som en måde at vende sit liv på; at opnå mange af de samme ting, som Donnie har opnået. Hvem der ender med at vinde kampen, og hvad karaktererne opnår, finder vi først ud af ved filmens udgivelse.

Læs også: “‘Creed III’: Michael B. Jordan får sin instruktørdebut”

Også tonen er skiftet siden det foregående materiale: Drakes “No Friends in the Industry” danner lydspor til traileren. Med dens dramatiske strygere og tunge beat lægges der op til en triumferende og spændingsfyldt fortælling om 2 mænd, der er villige til at give alt.

Filmen instrueres af Jordan og er skrevet af “Creed”-forfatterne Ryan Coogler og Keenan Coogler samt forfatter til “King Richard”, Zach Baylin. Udover de to slagsbrødre inkluderer skuespilcastet Tessa Thompson, Wood Harris, Florian Munteanu og Phylicia Rashad. Premieren finder sted den 3. marts.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: