Monstrenes mester offentliggjorde i 2003, at han ville filmatisere den indflydelsesrige roman – men det er ikke sket endnu.

Hollywood er proppet med film, der aldrig ser dagens lys, men få spøgelser hjemsøger filmbyen som Guillermo del Toros drømmeprojekt At the Mountains of Madness.

Den visuelle troldmand har i årtier kæmpet for at vække H.P. Lovecrafts kosmiske rædsel til live, men turen mod Antarktis har været en kold fornøjelse fyldt med afslag.

Nu blusser håbet dog op igen, da et nyt samarbejde med Netflix og en uventet visuel stil måske kan redde historien om den fortabte ekspedition bag de gigantiske isbjerge.

Det skriver Screen Rant.

R-rating og mangel på romantik skræmte de store drenge

Planerne om at bringe de gamle rumvæsner og den isnende rædsel til biograferne rødder helt tilbage til 2003. Del Toro skrev manuskriptet sammen med Matthew Robbins, og selvom navne som James Cameron og Tom Cruise på et tidspunkt var klar, faldt det hele på gulvet i 2011.

Problemet var, at del Toro ikke ville gå på kompromis med den barske stemning og den dysterhed, som Lovecraft kræver.

”Det er meget svært for studierne at tage skridtet og lave en R-rated storfilm med en svær slutning, ingen kærlighedshistorie, sat i fortiden fra en forfatter… [der har] en læserskare lige så stor som enhver bestseller, men det er [svært] at kvantificere, fordi hans værker er i det offentlige domæne,” forklarede han helt tilbage i 2010.

Projektet røg i den berygtede “development hell”, og det hjalp ikke ligefrem, da Ridley Scotts Prometheus landede i 2012. Del Toro var pænt ærgerlig, fordi Scotts film mindede så meget om hans eget manuskript, at han var bange for, at folk ville tro, han bare kopierede.

Successen med Pacific Rim fik ham dog til at overveje en lidt blødere aldersgrænse, men heller ikke det fik selskaberne til at svinge kreditkortet.

Netflix er nøglen

Stilheden blev endelig brudt efter den store succes med Pinocchio. Del Toro afslørede for nylig, at han nu kigger på projektet med helt nye briller. Samarbejdet med Netflix har åbnet op for, at han kan lave At the Mountains of Madness som en stop-motion animation. Det ville give ham helt frie tøjler til at skabe de mest vanvittige monstre. Han drømmer endda om at teame op med legenden Phil Tippett, der har lavet effekter til både Star Warsog Jurassic Park.

CGI-testbilleder på Instagram har allerede fået fans til at gå amok af spænding, og selvom vi nok skal vente lidt endnu, ser de iskolde bjerge endelig ud til at røre på sig.

Det kræver nok et nyt manuskript og en lidt anden form, men del Toro er fortsat besat af ville skræmme seerne decideret til vanvid med Lovecraft-mesterværket.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: