Gysersiden Bloody Disgusting kan fremvise en speciel featurette, der tager et kig på tilblivelsen af 20th Century Fox’ “28 uger senere”, fortsættelsen på den britiske horrorthriller “28 dage senere”.
Filmen udspiller sig et halvt år efter begivenhederne i den første film, hvor den farlige virus nu helt har udslettet befolkningen i Storbritannien. Den amerikanske hær erklærer, at krigen mod infektionen er vundet, hvorfor rekonstruktionen i landet kan påbegyndes. Men den frygtede virus er endnu ikke død, og mareridtet er langt fra forbi…
På rollelisten til filmen, der instrueres af Juan Carlos Fresnadillo, finder man bl.a. Robert Carlyle, Rose Byrne, Jeremy Renner og Harold Perrineau.
#1 filmz-duckfighter 17 år siden