Filmselskabernes og biografernes indtjening i forbindelse med 3D-film har igennem noget tid været faldende. Flere har spået, at glansen muligvis er gået af 3D-formatet, og at publikum alligevel foretrækker 2D-film – især når de skal betale ekstra for biografoplevelsen i 3D.

Det ser dog ikke ud til, at filmbranchen er klar til at lægge 3D i graven endnu. En af mulighederne for formatets overlevelse, der har været nævnt, er, at den forhøjede pris på 3D-billetterne sættes ned. Med andre ord skal der ske en udligning af prisen mellem 2D- og 3D-film.

Se også: Formanden for Danske Biografer svarer igen på Filmz-brugernes 3D-kritik.

En biografkæde i USA ser nu ud til at planlægge at tage skridtet med en udligning af priserne. Den administrerende direktør for biografkæden forudser, at billetterne på 3D-film sættes ned på 2D-niveau – men for at kompensere for den mistede indtjening sættes prisen på 2D-billetter samtidig op. “Udligningen” betyder altså, at det bliver billigere at se 3D-film, men dyrere at se 2D-film.

Om andre biografkæder – og biograferne i Danmark – vælger at følge trop i forsøget på at redde det skrantende format, vides endnu ikke.

Synes du, at priserne på 2D-film bør sættes op for at redde 3D-formatet? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (96)
Gravatar

#21 MOVIE1000 12 år siden

katuaq (20) skrev:
MOVIE1000 (15) skrev:
katuaq (14) skrev:
forstår ikke de folk brokker sig så meget, når man tænker på at dette er en artikel fra USA hvor billetprisen er igennemsit 45 kr for en film.... hvor vi her i DK betaler mere, så jeg tror ikke det kommer til at ske i DK....

MEN til dem der Bicth´er over de ikke går i biografen, fatter jeg ikke.... Film skal og se opleves i biografen, det er der magien er....
Jeg husker stadig den første film jeg så i biografen, hvilken da det var, hvor jeg sad i salen og efter filmen stadig leve mig ind i historien....
Nyd dog filmene og nyd oplevelsen med din venner i stedet for hele tiden bruge tiden på at det er galt og det er galt og det fuldstændig galt....

har i glemt hvorfor i elsker at se film?


nææh, men der er forskel på hvilke forhold man vil se film på. Jeg kan sagtens nyde en film herhjemme. Og nej jeg har ikke glemt at jeg elsker film, især ikke når jeg skriver herinde eller kigger på min DVD og BD samling over skulderen.


hvilken forhold er det så du skriver om? er det prisen, beliggehed, udvalg eller ? :)


Jeg snakker om folk der snakker, folk med mobiler, man må ikke tage eget snack eller mad med, folk der sparker til sæder. Det irreterer bare mig, så hellere bruge det dobbelte på at købe filmen på BD så man kan nyde den i hjemmet og gemme den til en anden god gang.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#22 Brodersalsa 12 år siden

3D skal reddes ved at de udnytter den på den rigtige måde, så man får en (god) anderledes filmoplevelse som kan være med til at retfærdiggøre prisen.
Jeg er også træt af alle de meningsløse 3D oplevelser hvor det virker som en metode for at tjene en ekstra skilling. Giv os nogle gode 3D oplevelser!
Gravatar

#23 Therien 12 år siden

har i glemt hvorfor i elsker at se film?


Nej, bestemt ikke.. Jeg kan ikke se hvad det har med biografen at gøre?

Nåh ja, nyheden.. De kan gøre hvad de vil med priserne.. 2D er mere værd alligevel.. JEG GIDER IKKE LORTE 3D!
Gravatar

#24 Movie Daddy 12 år siden

Og stadig forstår filmbranchen ikke hvorfor folk downloader film på nettet !!!
STOP med at tage røven på os film elsker, ellers tager vi røven på jer ;O)

Som om det ikke er rå dyrt nok i forvejen at gå i biffen (Griske sviner)

Må nok heller stoppe med at skrive, da mit blodtryk er meget højt nu

God weekend
Gravatar

#25 nwinther 12 år siden

Hvorfor er det, de tror vi gider se 3D, bare fordi det er relativt billigt? Jeg gider heller ikke købe en lort, selvom den koster det samme som et rundstykke.
Men held og lykke.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#26 MaxXDk 12 år siden

Hvis de vil skræmme os der i forvejen ikke er for vilde med 3D helt væk - så ja .. By all means .. Det betyder bare at jeg personligt kommer sjældnere i biografen istedet for eks. at leje film engang imellem hvis de er det værd ..
One mans evil can become the curse of all...
Gravatar

#27 Nicki52 12 år siden

elwood (7) skrev:
Tager lige den her igen.

Nogen gange mistænker jeg filmz, for blot og smide de her nyheder op, for blot at bringe vores piss i kog 8-)

Men hvor står der i kilden direkte at en biograf har valgt dette, det jeg læser er blot er det er en mands meningen om hvad som vil ske for branchen ?

Jeg tror, at de samtidig også har fundet infomationer på andre sider, men bare har smækket den på som kilde. Når jeg laver en Nyhed, så hvis den kilde jeg har. ikke giver nok information, så surfer/reseacher jeg på nettet og finder oplysninger på sider, som er bare små oplysninger, som former artiklen. Finder også ud af hvem der er med og instruktør osv..
Det tror jeg bare det er sket.

Men idéen gir ingen mening for så skulle alle film være i 3D. Det er jo ikke fair at man vil se en almindelig film og man skal betale mere end for 3D. For 3D er opdatering man skal betale for ligesom med den nye postkasselov.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#28 the_paki_don 12 år siden

Måske ikke direkte relateret til nyheden.

Jeg vil gerne pointere, at "alternativ logik" bestemt ikke er gået tabt på Nordisk Film Biografer.

Jeg skrev engang til Nordisk Film Biografer/Biozonen for at høre, hvordan det kunne være, at man betalte det samme for at se en forestilling i Palads' Sal 1 og Sal 20, når der var så mærkbar forskel. Mit argument var, at når salen ikke matcher standarden på den bedste sal i biografen, så skulle prisen også reflektere det. Her tænkte jeg, at prisen på film, der vises i de mindre sale, skulle være billigere.

Det gjorde de også. Bare på en "alternativ" måde. På det tidspunkt kostede det omtrent 75 kr. for at se en film. Om det var Sal 1 eller Sal 20. Dertil kom de på løsningen, at Sal 20 (eller lignende) forestillingerne kostede 75 kr. og så var en større sals pris 85 kr. Dermed havde man betalt mindre i den mindre sal.

Og det er denne form for "logik", som jeg frygter, at NFB godt kunne tage i brug. Husk på, at et 3D tillæg koster 20 kr., briller koster 10 og en helaftensfilm koster 30 kr. ekstra. Tillæggene betaler for de projektorer, de har købt. Vi betaler for dem. Ikke dem. De har bare lagt ud. Og når de er betalt, så bliver de bare ved med at skovle penge ind.

Jeg går kun ofte i biffen, fordi jeg har Telia Tirsdag mulighed. Jeg ville slet ikke se så mange film, hvis det ikke var for den løsning.

Nu har jeg ikke læst kilden, fordi jeg mener, at en nyhed skal forklare mig, hvad det handler om uden, at jeg skal dykke ind og være detektiv selv, så hvis det er tilfældet, at man sætter 2D priser op for at matche 3D priser, for dermed at højne interessen i 3D, så ser jeg ikke pointen? Så kan man jo ligeså godt lade være med at lave en 2D-version til at starte med. Med mindre at de tænker, at når man står ved skranken og bliver tilbudt begge versioner til samme pris, så vil man være tilbøjelig til at vælge "det ekstra gode" og dermed prøve at udfase 2D langsomt. Deri ligger problemet, at det ikke alene handler om valgmuligheden for at se en 3D film til samme (forhøjede) pris som 2D: 3D-versionen skal bare være det værd! Forbrugere har generelt ikke noget problem med at betale penge for kvalitet, så længe det netop er kvalitet. Undtaget her er selvfølgelig pirater, som bare er [indsæt nedsættende termer] og ikke kan tages seriøst.

Jeg er lidt træt, så hvis det ikke giver mening, så beklager jeg.
Gravatar

#29 Richard Burton 12 år siden

Så 2D publikum skal betale for, at 3D er ved slå den sidste skid? Det lyder logisk. Inden lortet lukker kære Nordisk Film, så giv mig lige et halvt år i direktørstolen for dansk biografdistribution, så skal jeg nok lave nogle tiltag, som kan få flere publikummer i biografen. Der er så mange muligheder for at tænke ud af boksen og få folk i biografen, men det lyder til, at man har samlet et team, som kun ser sammenhænge relateret til billetpriser.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#30 Michael Andersen 12 år siden

the_paki_don (28) skrev:
Nu har jeg ikke læst kilden, fordi jeg mener, at en nyhed skal forklare mig, hvad det handler om uden, at jeg skal dykke ind og være detektiv selv, så hvis det er tilfældet, at man sætter 2D priser op for at matche 3D priser, for dermed at højne interessen i 3D, så ser jeg ikke pointen?


Så hjælper jeg dig gerne lidt :) Der er heller ingen pointe.

"Among the bigger changes will probably see the 3D-upcharge disappear. 3D charges will help increase the overall ticket-price but, as an industry, I think we’ll see a blend begin to emerge in 2012, where patrons will have a single price for both 2D and 3D films. 2D prices will increase and 3D prices will decrease."


Det er hvad manden bag en lille biografkæde (5 biografer) i USA skyder på omkring prisernes udvikling.

Her bliver det så til en nyhed om at 3D-filmene skal reddes, men der kommer jo flere og flere 3D-film til, og nu ser vi også at gamle filmhits bliver genudgivet i 3D, så alt der med at 3D-film er i krise vil jeg nok være meget kritik over for.
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: