Filmselskabernes og biografernes indtjening i forbindelse med 3D-film har igennem noget tid været faldende. Flere har spået, at glansen muligvis er gået af 3D-formatet, og at publikum alligevel foretrækker 2D-film – især når de skal betale ekstra for biografoplevelsen i 3D.

Det ser dog ikke ud til, at filmbranchen er klar til at lægge 3D i graven endnu. En af mulighederne for formatets overlevelse, der har været nævnt, er, at den forhøjede pris på 3D-billetterne sættes ned. Med andre ord skal der ske en udligning af prisen mellem 2D- og 3D-film.

Se også: Formanden for Danske Biografer svarer igen på Filmz-brugernes 3D-kritik.

En biografkæde i USA ser nu ud til at planlægge at tage skridtet med en udligning af priserne. Den administrerende direktør for biografkæden forudser, at billetterne på 3D-film sættes ned på 2D-niveau – men for at kompensere for den mistede indtjening sættes prisen på 2D-billetter samtidig op. “Udligningen” betyder altså, at det bliver billigere at se 3D-film, men dyrere at se 2D-film.

Om andre biografkæder – og biograferne i Danmark – vælger at følge trop i forsøget på at redde det skrantende format, vides endnu ikke.

Synes du, at priserne på 2D-film bør sættes op for at redde 3D-formatet? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (96)
Gravatar

#1 Zombi 12 år siden

Tjekker datoen. Nej det er ikke første april.

Farvel biograf!
Gravatar

#2 Slettet Bruger [1125959712] 12 år siden

Nå ja, det er ikke sikkert, at det sker i de danske biografer, men jeg kommer alligevel så sjældent i biografen, at jeg reelt er ligeglad.
Gravatar

#3 dam 12 år siden

2D prisen op og 3D prisen ned? nej det kommer ikke til at ske i alle biografer. Kunne godt forestille mig man ville sætte 3D prisen ned på samme niveau som 2D - men i mange biografer er det alligevel bare brillerne man betaler for.
Gravatar

#4 jukka 12 år siden

Tåbelig idé !
"Say Hello to My Little Friend" - Scarface
Gravatar

#5 MOVIE1000 12 år siden

Ja endnu en grund til ikke at gå i biografen mere :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#6 Kruse 12 år siden

Det kommer til forhåbentligt ikke til at ske i Danmark.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#7 elwood 12 år siden

Tager lige den her igen.

Nogen gange mistænker jeg filmz, for blot og smide de her nyheder op, for blot at bringe vores piss i kog 8-)

Men hvor står der i kilden direkte at en biograf har valgt dette, det jeg læser er blot er det er en mands meningen om hvad som vil ske for branchen ?
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#8 Michael Andersen 12 år siden

#6
Det er heller ikke sikkert det sker i USA. Hvis man læser den originale kilde er denne nyhed rimelige useriøs.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#9 Peteryde 12 år siden

Jeg har er ved at have det sådan at. Hvorfor er er alle film ikke 3d.. Jeg synes det er meget bedre med 3d. self er det hver sin smag. :)
Gravatar

#10 Jesper_w 12 år siden

Farvel Kære biografen herhjemme hvis det sker.
De har valgt at satse på noget, det gik så ikke denne gang. Lær at leve med at man ikke kan vinde hver gang.

Skriv ny kommentar: