Filmz bragte 19. juni nyheden Hov – danskerne vil måske alligevel hellere have 3D?, der var skrevet på baggrund af en pressemeddelelse fra formanden for brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen.

Her bemærkede formanden bl.a., at ”Danskerne elsker 3D-film i biograferne” og at ”Vi bemærker, at biograferne giver publikum muligheden for frit at vælge, om de ville se filmene i 2D eller 3D”.

Filmz-brugerne gik dog hurtigt til modangreb i forummet med en lang række udfald mod 3D-visningen i de danske biografer, men nu tager formanden til genmæle i Filmz’ forum.

Kim Pedersen skriver bl.a., at udtalelsen omkring ”at biograferne giver publikum muligheden for frit at vælge” udelukkende beroede på de i pressemeddelelsen nævnte film, hvorfor det ellers ikke ville give mening at tale om procentvise fordelinger mellem 2D og 3D.

Desuden bemærker formanden, at ”HVIS en overvejende del af publikum ønskede at se de 3D-indspillede film i 2D, så ville 2D-versionen selvfølgelig få fortrin, men sådan forholder det sig ikke…” og at biograferne ikke forsøger at undertrykke 2D-versionerne, men udelukkende forsøger at imødekomme publikums behov.

Kim Pedersen erkender dog, at der er en general problematik omkring biografer med kun én sal, men formanden konstaterer, at det alene er publikum, der afgør, om filmen skal vises i 2D eller 3D, idet det ikke ville give mening af vise filmen i 3D imod publikums ønsker. Hvorledes man i de tilfælde kan måle interessen for hhv. 2D og 3D hos publikum, kommer formanden dog ikke ind på.

Til sidst slutter Kim Pedersen af med at konstatere, at ”Det forekommer både fra Filmz, og enkelte brave anonyme brugere af sitet, at biograferne udelukkende har til formål at ‘straffe’ publikum.” For Filmz-redaktionens vedkommende skal vi dog for god ordens skyld bemærke, at det aldrig har været agendaen at give dette indtryk.

Se også: Benways Blog: 3D – film-revolution eller film-dille?



Vis kommentarer (70)
Gravatar

#1 goodspeed23 13 år siden

Er problematikken med 3d film ikke, at teknologien ikke er udviklet nok endnu? Som med så mange andre ting, så kræver det at man bruger teknologien for at videre udvikle den. Det er meget muligt at vi skal "straffes" et par år med 3d briller og uskarpe billeder, men det tegner godt for hvad fremtiden bringer....lad os som brugere hjælpe med at udvikle teorien på en konstruktiv måde, i stedet for at modarbejde...
Castor Troy: If I were to send you flowers where would I... no, let me rephrase that. If I were to let you suck my tongue, would you be grateful?
Gravatar

#2 Riqon 13 år siden

Det er en start, at Kim Pedersen viser lidt interesse for, hvad der bliver sagt herinde, men desværre lyder det ikke til, at han tager kritikken særlig alvorligt. Hvordan ved han, hvad publikum gerne vil have? Spørger han biografgængerne personligt? Har de foretaget sig en decideret brugbar undersøgelse? For hvis ikke, så forbeholder jeg mig retten til fortsat at påstå, at "biografgængerne, ville vælge 2D". Men vi får sjældent valget.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#3 Hr. Nielsen 13 år siden

De steder man får 'valget', er det jo ofte også sådan, at man kan vælge at se filmen på 4-5 forskellige tidspunkter i 3D i den store sal, hvor de fleste helst vil se en film eller 1-2 (måske 3) tidspunkter i en af de mindste sale. Mange af de film der det sidste års tid har fået stor i 3D vil jeg også påstå havde opnået samme succes uden denne gimmick.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#4 Slettet Bruger [760159251] 13 år siden

Det er ikke kun biografer med kun en eller få sale der undlader at vise film i 2D. Kinopalæet i Lyngby har 11 store sale, og de har flere gange kørt film kun i 3D. Det har bl.a. været Tron: Legacy, Kung Fu Panda 2 (på originalsprog), og Green Hornet.

Dette gør det meget svært for mine venner og mig at komme ind og se filmene, når ingen af os bryder os om 3D.
PLEASE DELETE THIS ACCOUNT!
Gravatar

#5 Patriarch 13 år siden

Først og fremmest er jeg ikke 3D fan - men:

Hvordan ved han, hvad publikum gerne vil have? Spørger han biografgængerne personligt? Har de foretaget sig en decideret brugbar undersøgelse?


Jeg gætter på at det er ganske målbart. Deres erfaring er at de sælger flere billetter til 3D udgaven af deres film - at interessen for 2D udgaven hurtigere forsvinder i de tilfælde hvor brugerne kan vælge. Mere skal der sådan set ikke til før at det er en "brugbar undersøgelse" for biograferne.

En film som Kung Fu Panda 2 har brugerne (i Odense i hvert fald) muligheden for at se den i både 2D og 3D. Her kan de ganske målbart og meget hurtigt kan se hvor interessen er størst. Kim Pedersen siger så at det er den for 3D. Jeg tror ham gerne.

Det er en start, at Kim Pedersen viser lidt interesse for, hvad der bliver sagt herinde, men desværre lyder det ikke til, at han tager kritikken særlig alvorligt.


Men med al respekt for Filmz, så er biografernes erfaring fra dag til dag, film til film, trods alt mere værdigfuld. Men når alt det er sagt håber jeg meget at brugerne forbliver med at have et valg - men i sidste ende er det et spørgsmål om der er nok kunder til 2D.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#6 Jb-film 13 år siden

Selvom Alfred Hitchcock i sin tid tog kraftigt afstand fra 3D, så er det begrænset, hvad vi hører til de filminstruktører, der ser 3D som et problem.

Flere lader sig forføre på et for løst grundlag til at lave film i 3D. TV er et kapitel for sig. Problemer med synet på sigt, som måske bliver bedre med en 3D løsning uden briller, det må tiden vise.

2D er den reelle måde at lave film og tv på. At opfatte et maleri i 2D som dét det er, sådan bør det også være med de øvrige medier.
- Men seerne skal have et valg alle steder, uden at søge det gennem kringlede veje.
Gravatar

#7 Ambus 13 år siden

Jeg tror fremover at jeg holder mig til, så vidt som muligt at se film i 2D. Jeg gider simpelthen ikke betale ekstra penge for at se den i 3D. Jeg har ikke det store imod det, ud over at billedet kan forekomme en smule hakkende ved hurtige panoreringer.
Den næste film jeg kommer til frivilligt at se i 3D (Harry Potter bliver ufrivilligt da man ikke havde noget valg ved midnatspremieren) bliver nok Hobitten, på det grundlag at filmen optages med 48 fps. Jeg vil gerne se hvordan det fungerer. Det kan være det vil hjælpe på nogle af de problemer jeg har med mediet.
Gravatar

#8 Moog 13 år siden

Personligt vælger jeg 3d i de film hvor jeg ved at 3d er lavet rigtigt, altså med stereo kamera og ikke konverteret.
Tron og Avatar virker for mig rigtig godt i 3d. Den nye Transformers vil sikkert også men den gætter jeg på har andre problemer ;)
Thor var egentlig også ret ok i 3d nu når jeg tænker over det, men den var vel egentlig konverteret? Selve filmen var nu ikke et vidunder :)

Jeg er også ret sikker på at meget af modstanden til 3d har samme gener som en PC brugers modstand af MAC og omvendt. Som med Windows bruger og Linux, som Harley Davidson ejere med Yamaha og omvendt. Altså at der er ægte rationelle negative punkter, men at det bliver ophøjet til nærmest religiøs modstand hvor alt positivt fra den anden lejer bliver ignoreret, nærmest bare fordi det er noget "andet".
Denne modstand er efter min mening, når det er bedst, ynkelig.

3d's styrker ligger i dybde, indlevelse i specielt action scener og følelse af tilstedeværelse. Som jeg har sagt flere gange, glæder jeg mig til at se 3d i en Ridley Scott agtig film, og jeg får min vilje fra mesteren selv næste år :)

3d's svagheder ligger i skarpheden af billedet, lysstyrke og at det ikke er alle der kan se det.
Edit: Og det koster mere hvilket ingen mening giver.
Gravatar

#9 Clint 13 år siden

#5
Sådan en undersøgelse som du henviser til, kan jo netop ikke bruges til noget, da ting som spilletider, sale, og lyd også har MEGET at sige omkring salget af billetter.
Jeg har selv set tre 3D film, netop pga. at jeg gerne ville se filmen i den bedste sal, eller fodri jeg gerne ville se filmen mellem 19-21.
Havde de vist filmen både i 2D og 3D i to identiske sale, havde jeg uden at tøve, valgt den sal der viste filmen i 2D.



Kim Pedersen siger, at han prøver at imødekomme publikums behov. Det må han næsten inderst inde, et eller andet sted, godt selv kunne se ikke rigtig holder. Alle jeg kender, foretrækker film i 2D, og når man læser på diverse forummer rundt omkring, så fortrækker størstedelen også 2D.
Hvis Kim virkelig ville finde ud af hvad folk foretrak, så ville det vel ikke være så svært, at uddele sprøgeskemaer til folk i biograferne, eller billetsælgerne kunne ved udlevering af billetterne hurtigt spørge om hvad folk fortrak, eller der kunne være afstemninger på biografernes hjemmesider etc.
Gravatar

#10 Tegningen 13 år siden

Nu er jeg hverken 3D elsker eller hader.

Men nu har biografferne jo brugt en større formue på at anskaffe 3D projektore mv. Så de penge skulle jo også gerne tjenes ind igen. Hvilket de kun gør igennem deres overpriced 3D billetter. Så helt neutrale i 3D vs. 2D sagen skal du ikke bilde mig ind de er.

Skriv ny kommentar: